Vi er alle forbundet
sammen kan vi gøre en forskel.
Når det kommer til fisk og skaldyr har dine daglige valg en kæmpe betydning for havets ressourcer og mennesker, der lever på den anden side af kloden. Overfiskeri, der sker for at imødekomme en kæmpe efterspørgsel, er en stor trussel for havnaturen og både regeringer og fiskeindustrien prøver på at bekæmpe det. I mellemtiden kan du som forbruger gøre en stor forskel. Ikke ved at stoppe med at spise fish and chips, men ved at købe bæredygtig fisk, som er fisket med omtanke for bestandene og de mange mennesker, som er afhængige af dem for mad og en indkomst.
Læs her, hvordan du kan gøre en forskel.
Undlad at købe baby-fisk
Fisk under en bestemt størrelse er endnu ikke fuldt udvokset, og har ikke haft tid til at reproducere sig selv. Spørg din fiskehandler, om de fisk, du køber hos ham, er voksne fisk. Når du gør det, så hjælper du med til at genopbygge havet.
Prøv nye arter
Når du varierer de fisk og skaldyr, du spiser, er du med til at sikre et mere afbalanceret pres på vores hav-ressourcer. Biodiversitet gør økosystemerne stærkere. Det er sjovt og spændende at smage forskellige fisk og skaldyr, og så hjælper du vores have samtidig.
Gå efter mærkerne
Inden for EU er det din juridiske ret som forbruger at kende det fulde navn på det produkt, du køber. Du har også ret til at vide, hvor det kommer fra, om det er fanget eller opdrættet og hvordan. Desuden skal forhandleren også kunne svare på, om dit produkt er frisk eller optøet. Hvis det ikke fremgår i butikken hos din forhandler, så spørg. Kan du ikke få svarene, så undlad at købe.