Tun, Storøjet (Bigeye)

Biologi

Storøjet tun kan vokse op til 2,50 meter og når en vægt på op til 210 kg. De bliver omkring 5 til 7 år, men man har også registreret dyr med en alder på 16 år. Storøje tun lever primært af fisk, krebsdyr og blæksprutter.

Udbredelse

Bigeye-tun lever i subtropiske og tropiske farvande i Atlanterhavet, Stillehavet og det Indiske Ocean, men ikke i Middelhavet.

Fiskeri

Bestande af storøjet tun i Atlanterhavet og det vestlige Stillehavet er overfisket og er i det østlige Stillehavet på et historisk lavt niveau. Bestanden i det Indiske Ocean er formentlig ikke overfisket, men data er mangelfulde. Langliner forårsager bifangster af truede arter. For mange albatrosser og andre havfugle er fiskeriet efter tun den vigtigste årsag til deres bestandstilbagegang. Fiskeri med stang og trolling er selektive, men bestande af de anvendte byttefisk kan være problematiske. Fish Aggregating Devices (FAD) i snurpenotfiskeri kan få dyr til at samle sig på åbent hav, dermed fanges unødigt truede hajer og rokker, unge tun og andre truede fiskearter som bifangst. Dette er den primær årsag til bestandstilbagegangen for nogle af disse arter. Traditionelle stang- eller håndliner er meget mere selektive og bør foretrækkes.