Tun, Storøjet (Bigeye)

Thunnus obesus

    • MSC-certificeret
      Vildfanget
    • Indiske Ocean FAO 51, 57; Atlanterhavet FAO 21, 27, 31, 34, 41, 47: Azorerne, Madeira, Kanariske Øer
      Line og stang
    • Globalt
      Pelagisk Langline, Snurpenot

    Biologi

    Storøjet tun kan vokse op til 2,50 meter og når en vægt på op til 210 kg. De bliver omkring 5 til 7 år, men man har også registreret dyr med en alder på 16 år. Storøje tun lever primært af fisk, krebsdyr og blæksprutter.

    Udbredelse

    Bigeye-tun lever i subtropiske og tropiske farvande i Atlanterhavet, Stillehavet og det Indiske Ocean, men ikke i Middelhavet.

    Fiskeri

    Bestande af storøjet tun i Atlanterhavet og det vestlige Stillehavet er overfisket og er i det østlige Stillehavet på et historisk lavt niveau. Bestanden i det Indiske Ocean er formentlig ikke overfisket, men data er mangelfulde. Langliner forårsager bifangster af truede arter. For mange albatrosser og andre havfugle er fiskeri efter tun den vigtigste grund til deres bestandstilbagegang. Fiskeri med stang og trolling er selektive, men bestande af de anvendte byttefisk kan være problematiske. Fish Aggregating Device (FAD) i snurpenotfiskeri kan få bestande af truede arter til at samle sig på åbent hav, bl.a. truede hajer og rokker, unge tun og andre truede fiskearter fanges dermed unødigt som bifangst. Dette er en primær årsag til bestandstilbagegangen for nogle af disse arter. Traditionelle stang- eller håndliner er meget mere selektive og bør foretrækkes.