Tun, Gulfinnet (Yellowfin)

Thunnus albacares

    • Vestlige og Centrale Stillehavet FAO 61, 71, 77, 81
      Hånd og fiskeline
    • Indiske Ocean FAO 51, 57; Atlanterhavet FAO 21, 27, 31, 34, 41, 47
      Hånd og fiskeline
    • Vestlige Centrale Stillehav FAO 71: Filippinerne, Indonesien
      Ringnet
    • Vestlige og Centrale Stillehav FAO 61, 71
      Snurpenot uden Fish Aggregating Device (FAD)
    • 'Dolphin-set' fiskerier i Østcentrale og Sydlige Stillehavet FAO 77, 81, 87
      Snurpenot (DOL)
    • Globalt
      Snurpenot (på nær uden FAD i FAO 61, 71 og DOL i 77, 81, 87)
    • Globalt
      Pelagisk langline, pelagisk garn

    Biologi

    Tundåsen i supermarkedet syner måske ikke af meget, men fx gulfinnet tun kan blive op til to meter lang og veje op til 200 kilo.
    Tun dækker over flere forskellige arter, de er hurtigsvømmende fisk og kan bevæge sig op til 80 km/t. De lever i åbent vand i de store oceaner. Tunen kan svømme langt efter føde og danner gerne stimer bestående af op af mange tusinde individer.

    Udbredelse

    Tun findes i alle tropiske og tempererede områder i verden.

    Fiskeriet

    Bestandene af gulfinnet tun kan være presset fra fiskeriet og især bestandene i Stillehavet og Det Indiske Ocean er presset af overfiskeri. Fiskeriet med stang-og-line samt med håndline er yderst selektivt uden unødig bifangst. Derfor anbefales det, at man køber gulfinnet tun fra disse fiskerier. Fiskerier efter gulfinnet tun med garn, langliner eller not (med Fish Aggregating Device [FAD]) kan medføre betydelig bifangst af havfugle, havpattedyr, hajer og mindre tun (baby-tun).

    *MSC
    WWF er i løbende dialog med Marine Stewardship Council (MSC) for at skabe forbedringer inden for centrale områder af MSC’s certificeringssystemer for fisk og skaldyr. På nuværende tidspunkt mener WWF, at der er behov for, at MSC lave en række ændringer i deres standard for fortsat at bevare sit ry som verdens førende standard for certificering af fisk og skaldyr. WWF er i mod visse MSC-certificerede fiskerier, som WWF mener ikke burde have været certificeret som bæredygtige og godt forvaltede. Klik her for at læse hele WWF’s erklæring om behovet for reformer i MSC.

    • Marine Stewardship Council - 1