
Tun, Hvid (Albacore)
Thunnus alalunga
- Atlanterhav: FAO 21, FAO 27: Biscayabugt (VIII); FAO 31, FAO 34, FAO 41, FAO 47; Stillehavet: FAO 81, 87Hånd og fiskeline
- Atlanterhavet FAO 21, 27, 31, 34; Stillehavet FAO 61, 67, 71; 77, 81, 87Trolling
- Indiske Ocean FAO 51, 57; Stillehavet: FAO 61, 67, 71, 77Hånd og fiskeline
- GlobaltPelagisk langline
- Centrale Østlige Atlanterhav FAO 34Snurpenot med Fish Aggregating Device (FAD)
Biologi
Albacore er en relativt lille tunart, som danner blandede skoler med skipjack tun, gulfinnet tun og blåfinnet tun, og nogle gange omkring flydende objekter som Sargassum-tang.
Udbredelse
Tun findes i alle tropiske og tempererede områder i verden.
Fiskeriet
De fleste bestandene af Albacore er robuste og kan bære det nuværende niveau af fiskeri. Dog viser det pelagiske langlinefiskeri alt for mange bifangster, tit af sårbare arter som hajer. Bestanden af Albacore i Det Indiske Ocean har det også godt, men der fanges for mange juvenile yellowfin tun som bifangst, en tun-bestand som er overfisket, og ud over det er forvaltningsplanen for dette fiskeri ikke tilstrækkelig,
*MSC
WWF er i løbende dialog med Marine Stewardship Council (MSC) for at skabe forbedringer inden for centrale områder af MSC’s certificeringssystemer for fisk og skaldyr. På nuværende tidspunkt mener WWF, at der er behov for, at MSC lave en række ændringer i deres standard for fortsat at bevare sit ry som verdens førende standard for certificering af fisk og skaldyr. WWF er i mod visse MSC-certificerede fiskerier, som WWF mener ikke burde have været certificeret som bæredygtige og godt forvaltede. Klik her for at læse hele WWF’s erklæring om behovet for reformer i MSC.
- Marine Stewardship Council - 1