Tun, Hvid (Albacore)
Thunnus alalunga
- Atlanterhavet (FAO 21; 27; 31; 34; 41; 47), Stillehavet (FAO 61; 67; 71; 77; 81; 87)Håndline og stang
- Midt og Nordlige Atlanterhav (FAO 21; 27; 31; 34), Stillehavet (FAO 61; 67; 71; 77; 81; 87)Trollingline
- Nordøstlige Atlanterhav (FAO 27): Irske Hav, West for Irland, Porcubinebanken, Engelske Kanal, Bristol Kanal, Keltiske Hav, Sydvest for Irland (VII), Bicayabugten (VIII)Pelagisk trawl
- Indiske Ocean (FAO 51; 57), Stillehavet (FAO 61; 67; 71; 77)Håndline og stang
- Midt og Nordlige Atlanterhav (FAO 21; 27; 31; 34), Midt og sydlige Stillehav (71; 77; 81; 87)Pelagisk langline
- Centrale Østlige Atlanterhav (FAO 34)Snurpenot med Fish Aggregating Device (FAD)
- Sydlige Atlanterhav (FAO 41; 47), Indiske Ocean (FAO 51; 57), Nordlige Stillehav (FAO 61; 67)Pelagisk langline
Biologi
Albacore er en relativt lille tunart, som danner blandede skoler med skipjack tun, gulfinnet tun og blåfinnet tun, og nogle gange omkring flydende objekter som Sargassum-tang.
Udbredelse
Tun findes i alle tropiske og tempererede områder i verden.
Fiskeriet
De fleste bestandene af Albacore er robuste og kan bære det nuværende niveau af fiskeri. Dog viser det pelagiske langlinefiskeri alt for mange bifangster, tit af sårbare arter som hajer. Bestanden af Albacore i Det Indiske Ocean har det også godt, men der fanges for mange juvenile yellowfin tun som bifangst, en tun-bestand som er overfisket, og ud over det er forvaltningsplanen for dette fiskeri ikke tilstrækkelig,