Brisling

Biologi

Brisling, også kaldet skarpsild, bliver op til 17 centimeter og er en lang, strålefinnet fisk i sildefamilien. Brislingen lever pelagisk, ofte nær overfladen. Den lever nærmere kysterne end silden, som den ellers minder om i levevis. Føden er plankton, fx små krebsdyr. Brisling er en meget vigtig fødekilde for havets rovdyr. De er kortlevende og producerer meget yngel, hvilket gør dem mindre modtagelige for overfiskeri.
Brislingen fanges hovedsageligt i industrifiskeri til produktion af fiskemel og fiskeolie, men anvendes også til konsum – både som uforarbejdet (frisk eller frossen), marineret, helkonserves og halvkonserves, bl.a. under betegnelsen “benfri sild”

Udbredelse

Brisling er udbredt langs Europas kyster helt op til Nordnorge, den findes også i Sortehavet og Middelhavet, men ikke vestover i Island. Den er udbredt i de danske farvande og i hele Østersøen.

Fiskeriet

Generelt er brislingebestandene robust og fiskeriet er på et bæredygtigt niveau. Fiskeriet med flydetrawl har meget lille bifangst. Der er dog altid bifangster af sild, men deres mængde er reguleret. Redskabet har ingen kontakt med havbunden og skader derfor ikke havbundsdyr. Fiskeriforvaltningen er omfattende og effektiv.

Arten fiskes også af danske kystfiskere og fanges med passive fiskeredskaber. Kystfiskere driver oftest dagsfiskeri, hvilket betyder lokalt fanget og friskere fisk.