Dorade

Sparus aurata

    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Middelhavet FAO 37
      Line og stang, tejner, ringnet
    • Europa FAO 05
      Akvakultur: Dambrug
    • Middelhavet FAO 37
      Havbrug i Middelhavet FAO 37: Kroatien, Frankrig, Grækenland, Italien, Spanien, Tyrkiet
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27, Middelhavet FAO 37
      Bundtrawl, snurpenot, drivnet, toggergarn, bundgarn, pelagisk garn

    Biologi

    Dorade lever i søgræs på sandet bund i dybder ned til ca. 30 meter, men man har også set dem helt ned til 150 meters dybde. Den kan blive op til 70 cm stor, og lever af muslinger, østers og andre skaldyr. Om foråret kan doraden ofte findes i laguner nær kysten.

    Udbredelse

    Middelhavet

    Fiskeri

    Andel af vildfanget fisk er mindre end opdrættet fisk, og man har ingen bestandsopgøresle og tal på fiskeritrykket. Dog er der tegn på, at Doraden flere steder er overfisket. Trawlfiskeri er uselektivt og har høj bifangster af bl.a. af truede arter ligesom det har en negativ påvirkning af havbundens økossytem. Garnfiskeri, håndline og krog og tejner har meget mindre påvirkning på miljøet. Der eksisterer ingen fiskeriforvaltning.

    Akvakultur

    Doraden bliver opdrættet i Middelhavet i stor skala i åbne netbure. Produktionen af 1 kg opdrættet fisk kræver mere end 4 kg vildt fisk. Foderet kommer normalt ikke fra bæredygtige kilder. Fiskeekskrementer, madrester og formindsket adgang til lys skaber dårlige levevilkår for havbundsorganismerne under burene. Næringsstoffer fører til overbefrugtning af alger og mangel på ilt. Herudover kan sygdomme fra opdrættede fisk overføres til vilde fisk, ligesom udslupne fisk kan krydse med vilde dorader, som svækker deres modstandsdygtighed og genpulje. Ved anlæggelse af nye bure tages der lidt hensyn til miljøet, men især inden for foder og brug af kemikalier i opdræt, er der behov for yderligere forbedringer.