Dorade

Biologi

Dorade (på dansk: guldbrasen) lever i søgræs på sandet bund i dybder ned til ca. 30 meter, men er også observeret helt ned til 150 meters dybde. Den kan blive op til 70 cm lang og lever af muslinger, østers og andre skaldyr. Om foråret findes doraden ofte i laguner nær kysten.

Udbredelse

Dorade er udbredt i Middelhavet og det østlige Atlanterhav, fra den sydlige del af De Britiske Øer mod syd til Nordvestafrika, inklusiv De Kanariske Øer og De Kapverdiske Øer. Arten forekommer også regelmæssigt i danske farvande.

Fiskeri

Andel af vildfanget fisk er mindre end opdrættet fisk, og man har ingen bestandsopgøresle og tal på fiskeritrykket. Dog er der tegn på, at Doraden flere steder er overfisket. Trawlfiskeri er uselektivt og har høj bifangster af bl.a. af truede arter ligesom det har en negativ påvirkning af havbundens økossytem. Garnfiskeri, håndline og krog og tejner har meget mindre påvirkning på miljøet. Der eksisterer ingen fiskeriforvaltning.

Akvakultur

Doraden bliver opdrættet i Middelhavet i stor skala i åbne netbure. Produktionen af 1 kg opdrættet fisk kræver mere end 4 kg vildt fisk. Foderet kommer normalt ikke fra bæredygtige kilder. Fiskeekskrementer, madrester og formindsket adgang til lys skaber dårlige levevilkår for havbundsorganismerne under burene. Næringsstoffer fører til overbefrugtning af alger og mangel på ilt. Herudover kan sygdomme fra opdrættede fisk overføres til vilde fisk, ligesom udslupne fisk kan krydse med vilde dorader, som svækker deres modstandsdygtighed og genpulje. Ved anlæggelse af nye bure tages der lidt hensyn til miljøet, men især inden for foder og brug af kemikalier i opdræt, er der behov for yderligere forbedringer.