Blæksprutte (Sepia-blæksprutte)

Biologi

Blæksprutter er bløddyr i nær familie med muslinger og snegle. Blæksprutter findes i både otte- og tiarmede versioner. Der findes mere end 10 forskellige blækspruttearter i Danmark. Loligoblæksprutten, der ligesom flyveblæksprutten Todarodes, er en tiarmet blæksprutte, er almindelig i danske farvande. Sepiablæksprutten, endnu en tiarmede blæksprutte, findes også i de danske farvande, og nogle gange kan man finde blækspruttens hvide aflange skaller, kaldet sepiaskaller, opskyllet på kysten. I familien Sepiidae er to andre arter også registreret i Danmark, men de er ikke så velkendte: Sepia elegans og Sepia orbignyana.

Udbredelse

Blæksprutter findes i alle verdenshave, men trives bedst i varmere vande, og flere arter foretrækker dybt vand.

Fiskeriet

Blækspruttebestandene i Atlanterhavet og Stillehavet varierer fra bekymrende lave til robuste. I det nordøstlige Atlanterhav indikerer fangstdata stabile bestande. Der findes ikke tilstrækkelig viden om alle bestande. Blækspruttebestande er dog relativt robuste over for fiskeri på grund af deres hurtige livscyklus. Tiarmet blækspruttet, der har tilpasset til liv i åbent hav, fanges oftest ved hjælp af mekaniserede fiskelinjer eller pelagiske trawls, hvor bifangsten og påvirkningen af havbunden er lille. Bundlevende blækspruttearter fanges bl.a. med bundtrawl, som kan have en høj bifangst af bl.a. rokker, hajer og skildpadder og kan dermed have negative konsekvenser for bunddyr og økosystemet som hel hed. Det traditionelle blækspruttefiskeri med hånd, fiskeline eller tejner foregår meget selektivt og har lav påvirkning af det marine økosystem. Fiskeriforvaltning er for de fleste arter enten ikke-eksisterende eller mangler oplysninger om forvaltningens effektivitet.