Pighvar

Scophthalmus maximus

    • Europa
      Akvakultur: Havbrug
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Nordsøen (IV), Skagerrak & Kattegat (IIIa), Østersø (22-24)
      Bundgarn
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Østersøen, Iriske Hav (VI), Keltiske Hav (VII), Engelske Kanal (VIId, e)
      Garn
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27
      Bundtrawl, bomtrawl

    Biologi

    Pighvar er en fladfisk med en kropsform, som er næsten cirkelformet. Dens overside har ingen skæl, men store pigge. På bunden er den hvid, mens farven på topsiden tilpasser sig til havbundens tekstur. Den bliver op til 50 cm for hanner og 70 cm for hunner, og den kan veje op til 15 kg og blive 25 år gammel. Den lever på 20-70 m dybde og helst på sandet eller stenet bund.

    Udbredelse

    Pighvar findes langs hele Atlanterhavskysten, fra Island til Nordnorge ned til Marokko og i hele Middelhavet. I de danske farvande findes den i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og i Østersøen.

    Fiskeriet

    Der mangler data for en kvantitativ vurdering af bestanden, men de eksisterende data er solide nok til, at der nu udviklet videnskabelige referencepunkter i forvaltningen af fiskeriet. Bestanden viser sig, at være sundere end hvad forskerne tidligere har antaget. Presset fra fiskeriet er aftaget og ligger i dag under referencepunkterne. Selvom der er potentiel risiko for bifangst af havpattedyr, peger de tilgængelige data på, at det ikke er et problem i dette fiskeri. Bundpåvirkningen fra garnfiskeriet er yderst begrænset. I Nordsøen mangler der en kvantitativ vurdering af bestanden, men de eksisterende data er solide nok til, at der nu er udviklet videnskabelige referencepunkter i forvaltningen af fiskeriet. Det har vist sig at bestanden er sundere end hvad forskerne tidligere antaget. Omfanget af bifangst af havpattedyr, fugle og truede arter er ikke veldokumenteret, men forventes at være lavt. Udsmid af hajer og rokker estimeres som et mindre problem idet de fleste individer overlever. Pighvar bliver fanget som bifangst i rødspætte og søtungefiskeri, hvor trawlfiskeriet forårsager ødelæggelse af sårbare økosystemer og leversteder for dyr og planter. I Østersøen har landingerne været højere end hvad biologerne har anbefalet og der er behov for større kendskab til bestandens størrelse og omfanget af fiskeriet. Der er i fiskeriet risiko for negativ påvirkning af truede havpattedyr og bifangst af truede fuglearter.
    Denne art fiskes af danske kystfiskere og fanges med passive fiskeredskaber, som har en lav påvirkning af havbunden og er meget selektiv. Ligeledes driver kystfiskere oftest dagsfiskeri, hvilket betyder mindre brændstofforbrug og friskere fisk.

    Akvakultur

    Pighvar er opdrættet på land i gennemstrømningsanlæg, som har et højt energiforbrug pga højvandscirkulationen og vedligeholdelsen af konstante vandforhold, men påvirkningen på de omkringliggende natur er lav. Til opdræt af et kilo pighvar skal der bruges ca. 3 kg fisk til foder i form af fiskemel og olie. Som følge heraf belastes de vilde fiskebestande yderligere. Derudover er der ingen garanti for, at disse fiskeressourcer kommer fra et bæredygtige fiskeri. Regulering af pighvarbrug i Europa har omfattende og effektiv lovgivning, og den resterende risiko for negative miljøbelastninger er lav.

    Pin It on Pinterest

    Share This