Sardin
Sardina pilchardus
- Østlige Centrale Atlanterhav FAO (34): Mauretanien, Nordøstlige Atlanterhav (FAO 27): Vestlige Engelske Kanal (VIIe), Bristol Kanal (VIIf)Snurpenot
- Østlige Centrale Atlanterhav (FAO 34): Marokko, Nordøstlige Atlanterhav (FAO 27): Biscayabugten (VIII), Østlige Portugisiske vande (IXa), Middelhavet (FAO 37): Nordlige Alboran Hav (GSA 1), Vestlige Ioniske Hav (GSA 19), Sydlige Ioniske Hav (GSA 21), Ægæiske Hav (GSA 22)Snurpenot
- Østlige Centrale Atlanterhav (FAO 34): Marokko; Mauretanien, Middelhavet (FAO 37): Sydlige Sicilien (GSA 16), Nordlige Adriaterhav (GSA 17), Sydlige Adriater Hav (GSA 18)Pelagisk trawl
- Nordøstlige Atlanterhav (FAO 27): Irske Hav, Vest for Irland, Porcupine-banken, Engelske Kanal, Bristolkanalen, Keltiske Hav, Sydvest for Irland (VII), Biscayabugten (VIII)Kombineret toggergarn
- Middelhavet (FAO 37) (på nær Nordlige Alboran Hav (GSA 1), Vestlige Ioniske Hav (GSA 19), Sydlige Ioniske Hav (GSA 21), Ægæiske Hav (GSA 22)Snurpenot
Biologi
Sardiner i konserves holder længe, og i Frankrig og Spanien mener man sågar, at fisken når sin bedste smag efter 10 år i dåsen.
Sardinen er en lille fisk i sildefamilien, der lever i store stimer med op til hundredetusinder af fisk. En sardin måler typisk 10-20 cm, men kan blive op til 27 cm. Sardiner lever af plankton, og følger deres mikroskopiske byttedyr op til overfladen om natten.
Udbredelse
Sardinen er udbredt i hele Nordatlanten og lever langs de europæiske kyststrækninger, hvor den i sommerperioden vandrer mod nord.
Fiskeriet
Bestanden af sardiner ud for Portugal og den spanske nordkyst er overfisket. Forvaltningen vurderes som delvis effektiv. Størrelsen af sardinbestandene i Middelhavet er utilstrækkeligt dokumenteret, og data er forældet. Det tyder dog på, at bestandene er i bedring efter flere års overfiskeri. Fiskeriet med snurpenot og pelagisk trawl er relativ selektiv og påvirker miljø ikke så meget, men bifangster af beskyttede havskildpadder og rokker kan forekomme.