Laks, Atlanterhavslaks

Salmo salar

    • ASC-certificeret
      Akvakultur
    • Økologisk opdræt
      Akvakultur
    • Opdrættede laks fra Norge, Skotland, Irland, Færøerne, Island
      Akvakultur: Havbrug
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Nordsø (IV), Østersø (IIId 22-31)
      Snurpenot, pelagisk langline, pelagisk garn, bundgarn
    • Østersø (IIId 32)
      Pelagisk garn
    • Østersø: laks fra Chile
      Akvakultur: Havbrug

    Biologi

    Laksen er en anadrom fisk, hvilket betyder, at den art er en vandrefisk, der går fra havet op i ferskvandsvandløb, hvor de gyder. Den bliver klækket i ferskvand og lever som ung i ferskvand, hvorefter den vandrer ud i havet. Atlanterhavslaks kan blive op til 1,5 meter lang og veje 45 kg, men eksempler over 20 kg er usædvanlige. Det fleste bliver normalt 3-5 kg, og omkring 70 cm lang. Langt størstedelen af den vildtfangede laks, som sælges i Danmark, kommer dog fra Stillehavet, nemlig fra vestlige Canada og Alaska, og stammer fra andre laksearter end atlanterhavslaksen. Lakseopdræt har udviklet sig eksplosivt i de sidste 40 år. Det, som før var en meget dyr fisk for de få, er nu blevet tilgængelig for de fleste.

    Udbredelse

    Atlanterhavslaksen er den eneste lakseart, som forekommer naturligt i Nordatlanten, herunder Østersøen.

    Fiskeriet

    De fleste populationer af den atlantiske laksebestand er fuldt udnyttet eller overfisket og den generelle tilstand er kritisk, især i Østersøen. Årsagerne til den kritiske bestandssituation ligger ikke kun i fiskeriet, men også i ødelæggelsen af levestederne, vandforurening og konsekvenserne af utilstrækkelige genoprettelsesforanstaltninger og i de negative effekter af lakseopdræt på de vilde bestande. Manglende eller fejlagtige rapportering af fangster er et yderligt problem. Laks fanges i Østersøen i dag hovedsagelig med garn og langline, og der er i den forbindelse problemer med bifangst. Da laksen er en vandrefisk er forvaltningen af arten særligt udfordrende.

    Akvakultur

    Opdrættet foregår hovedsagelig i Norge, Chile og Skotland i åbne netbure i havet, i flodmundinger eller i søer. Danmark er en af de største aftagere af laks fra norske havbrug.
    Trods en forbedret og mere effektiv ressourceudnyttelse er der stadig en række miljøbelastninger forbundet med opdræt fra åbne netbure til havs: 1) udslip af næringsstoffer, medicin og foderrester 2) spredning af lakselus og sygdomme til andre havbrug og til vilde fiskebestande 3) undslupne laks, som konkurrerer med lokale vildlaks 4) forstyrrelser i natur og landskab ved landbaserede anlæg. Nogle opdræt har et for højt forbrug af antibiotika, og det fiskeolie og fiskemel, der er i foderet, kommer ikke altid fra naturlige fiskebestande, hvor der er certificeret garanti for, at der ikke foregår overfiskeri. Et kg opdræt laks kræver 3 kg vildfanget fisk. Miljøregulering og certificeringer har i nogen grad hjulpet til at begrænse de negative effekter. ASC-certificeringen garanterer, at der stilles krav til opdrætterne om at vise større hensyn til miljøet, bruge bæredygtigt foder og generelt fortsætte med at foretage miljømæssige forbedringer i deres produktion.
    I Danmark findes der også intensive “Recirculating Aquaculture Systems” (RAS) for laks – altså fiskeopdræt i lukkede, recirkulerede anlæg på land. Det mindsker undslip af bestand og genetisk forurening og sygdomme kan dermed ikke sprede sig til vilde fisk.
    Forvaltningen af opdræt i Nordeuropa er omfattende og tilstrækkeligt vedligeholdt og kontrolleret, mens forvaltning i Chile endnu ikke er stærk nok.

    • Aquaculture Stewardship Council - 1
    • Organic - 1
    GAP

    Pin It on Pinterest

    Share This