Krebs

Procambarus clarkii, Astacus astacus

    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Skagerrak, Kattegat, Nordsøen, Rockall, vestlige Skotland, Færøerne
      Bundtrawl
    • Kina
      Akvakultur: Dambrug

    Biologi

    Flodkrebsen er i Danmark stærkt truet af invasive krebsarter, som konkurrerer med flodkrebsen og har medbragt sygdomme, der er dødelige for den hjemmehørende flodkrebs.
    Flodkrebsen er den største af de syv naturligt hjemmehørende arter i Europa. Den kan blive 15 til 20 år gammel og omkring 20 cm lang. Krebs lever i ferskvand. I Danmark findes der så vidt man ved fire (måske fem) arter af ferskvandskrebs. Kun én af dem er naturligt hjemmehørende. Signalkrebsen kom til Danmark i 1960’erne, Marmorkrebs, Galizisk sumpkrebs og Kamperkrebs er ikke så udbredte endnu.

    Udbredelse

    Flodkrebsen (Astacus astacus) er udbredt i hele Europa. Men mange europæiske arter er truet af invasive krebsarter, som Louisiana-flodkrebs (Procambrius clarkii) og signalkrebs (Pacifastacus leniusculus), som bringer sygdomme med sig og skaber konkurrence om føde og leveområder.

    Fiskeriet

    De hjemmehørende flodkrebsbestandene i Europa er i kritisk tilstand og er flere steder forsvundet. Konkurrencen fra nye invasive arter er den væsentligste årsag til nedgangen i bestandene. Men presset fra fiskeri spiller også en rolle. I modsætning hertil gør biologien de invasive arter meget modstandsdygtig og opfiskning med hjælp fra frivillige ikke har haft en effekt på bestanden. Det er derfor vanskeligt at udrydde eller kontrollerer bestande af signalkrebs med opfiskning.

    Opdræt

    Louisiana-flodkrebsen er langt den mest opdrættede ferskvandskrebs i verden, så hvis man køber “krebs” kød i supermarkedet, er det næsten helt sikkert af denne type. De fleste Louisiana-flodkrebs kultiveres i USA i områder, hvor krebsen allerede er naturligt forekommende. I det sydlige USA kultiveres Louisiana-krebs i rismarker, opdrættet i rotation med ris uden brug af foder eller kemikalier. Også i Kina opdrættes Louisiana-flodkrebsen i risdamme uden brug af foder eller tilsætningsstoffer, men pga. mangelfuld regulering og forvaltning er der flere steder betydelig risiko for, at krebsen breder sig uhæmmet og truer lokale arter og levesteder.