Krebs

Biologi

Den europæiske flodkrebs (Astacus astacus) er i Danmark stærkt truet af invasive flodkrebsarter, som konkurrerer med den hjemmehørende flodkrebs og har medbragt sygdomme, der er dødelige for de europæiske flodkrebs.
Flodkrebsen (Astacus astacus) er den største af de naturligt hjemmehørende arter i Europa. Den kan blive 15 til 20 år gammel og omkring 20 cm lang. Krebs lever i ferskvand. I Danmark findes der så vidt man ved fire (måske fem) ikke-hjemmehørende arter af ferskvandskrebs: Signalkrebsen (Pacifastacus leniusculus) kom til Danmark i 1960’erne. Marmorkrebs (Procambarus virginalis), Galizisk sumpkrebs (Pontastacus leptodactylus) og Amerikanisk flodkrebs (Faxonius limosus) er ikke så udbredte endnu.

Udbredelse

Den europæiske flodkrebsen (Astacus astacus) er udbredt i hele Europa. Men de europæiske arter er truet af invasive krebsarter, som bl.a. Louisiana-flodkrebs (Procambrius clarkii) og Signalkrebs (Pacifastacus leniusculus), som bringer sygdomme med sig og skaber konkurrence om føde og leveområder.

Fiskeriet

De hjemmehørende flodkrebsbestandene i Europa er i kritisk tilstand og er flere steder forsvundet. Konkurrencen fra nye invasive arter er den væsentligste årsag til nedgangen i bestandene. Men presset fra fiskeri spiller også en rolle. I modsætning hertil gør biologien de invasive arter meget modstandsdygtig og opfiskning med hjælp fra frivillige ikke har haft en effekt på bestanden. Det er derfor vanskeligt at udrydde eller kontrollerer bestande af signalkrebs med opfiskning.

Opdræt

Louisiana-flodkrebsen (P. clarkii) er langt den mest opdrættede ferskvandskrebs i verden, så hvis man køber “krebs” kød i supermarkedet, er det næsten helt sikkert af denne type. De fleste Louisiana-flodkrebs kultiveres i USA i områder, hvor krebsen allerede er naturligt forekommende. I det sydlige USA kultiveres Louisiana-krebs i rismarker, opdrættet i rotation med ris uden brug af foder eller kemikalier. Også i Kina opdrættes Louisiana-flodkrebsen i risdamme uden brug af foder eller tilsætningsstoffer, men pga. mangelfuld regulering og forvaltning er der flere steder betydelig risiko for, at krebsen breder sig uhæmmet og truer lokale arter og levesteder.