Rødspætte

Biologi

Rødspætten er Europas økonomisk vigtigste fladfisk.
Rødspætten er en bundfisk, der lever på sandede og stenede områder ned til 250 m dybde. Det er en havfisk, men den kan også tilpasse sig brakvand og kan derfor findes i bl.a. flodmundinger. Den er modtagelig for overfiskeri på grund af deres langsomme vækst og lange levetid på op til 50 år.

Udbredelse

Rødspætten er vidt forekommende ved de europæiske kyster, men kan findes i hele det nordøstlige Atlanterhav.

Fiskeriet

Bestanden i Skagerrak, Kattegat og Nordsøen har det godt, og fiskeriet med garn og snurrevod er skånsomt overfor havbund og bifangst af uønskede fiskearter. Rødspættebestanden i Østersøen har det relativt godt og indikatorer viser en positiv udvikling. I fiskeriet med garn kan der være problemer med bifangst af marsvin og fugle. Rødspættefiskeri med bundtrawl kan have skadelig effekt på havbunden, og der forekommer desuden bifangst af truede arter (fx hajer og rokker). I den sydlige del af Nordsøen bliver rødspætten hovedsagelig fanget med bomtrawl. Denne fiskemetode er ødelæggende, fordi kæder pløjer havbunden for at skræmme fladfisken i nettet. I Kattegat er bestanden i bedring og med et aftagende fiskeripres. Der kan dog forekomme bifangst af marsvin. Forvaltningen betragtes som delvis effektiv.
Denne art fiskes af danske kystfiskere og fanges med passive eller semi-passive, selektive fiskeredskaber, som har en lav påvirkning af havbunden og er meget selektiv. Ligeledes driver kystfiskere oftest dagsfiskeri, hvilket betyder mindre brændstofforbrug og friskere fisk.