Rødspætte

Pleuronectes platessa

    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Norskehavet (II, Rusland), Skagerrak (IIIa20), Kattegat (IIIa 21), Bælthavet (IIIc22), Øresund (IIIb23), Nordsøen (IV), Island (Va)
      Vildfanget
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Østersøen (IIId 24-32), Engelske Kanal (VIId, e), Irske Hav (VIIf, g)
      Garn
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Østersøen (IIId 24-32)
      Bundtrawl, Bomtrawl
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Engelske Kanal, Keltiske Hav (VIIa-c, f-k)
      Bundtrawl, Bomtrawl, Skotsk vod, bundgarn

    Biologi

    Rødspætten er Europas økonomisk vigtigste fladfisk.
    Rødspætten er en bundfisk, der lever på sandede og stenede områder ned til 250 m dybde. Det er en havfisk, men den kan også tilpasse sig brakvand og kan derfor findes i bl.a. flodmundinger. Den er modtagelig for overfiskeri på grund af deres langsomme vækst og lange levetid på op til 50 år.

    Udbredelse

    Rødspætten er vidt forekommende ved de europæiske kyster, men kan findes i hele det nordøstlige Atlanterhav.

    Fiskeriet

    Bestanden i Skagerrak, Kattegat og Nordsøen har det godt, og fiskeriet med garn og snurrevod er skånsomt overfor havbund og bifangst af uønskede fiskearter. Rødspættebestanden i Østersøen har det relativt godt og indikatorer viser en positiv udvikling. I fiskeriet med garn kan der være problemer med bifangst af marsvin og fugle. Rødspættefiskeri med bundtrawl kan have skadelig effekt på havbunden, og der forekommer desuden bifangst af truede arter (fx hajer og rokker). I den sydlige del af Nordsøen bliver rødspætten hovedsagelig fanget med bomtrawl. Denne fiskemetode er ødelæggende, fordi kæder pløjer havbunden for at skræmme fladfisken i nettet. I Kattegat er bestanden i bedring og med et aftagende fiskeripres. Der kan dog forekomme bifangst af marsvin. Forvaltningen betragtes som delvis effektiv.
    Denne art fiskes af danske kystfiskere og fanges med passive eller semi-passive, selektive fiskeredskaber, som har en lav påvirkning af havbunden og er meget selektiv. Ligeledes driver kystfiskere oftest dagsfiskeri, hvilket betyder mindre brændstofforbrug og friskere fisk.

    *MSC
    WWF er i løbende dialog med Marine Stewardship Council (MSC) for at skabe forbedringer inden for centrale områder af MSC’s certificeringssystemer for fisk og skaldyr. På nuværende tidspunkt mener WWF, at der er behov for, at MSC lave en række ændringer i deres standard for fortsat at bevare sit ry som verdens førende standard for certificering af fisk og skaldyr. WWF er i mod visse MSC-certificerede fiskerier, som WWF mener ikke burde have været certificeret som bæredygtige og godt forvaltede. Klik her for at læse hele WWF’s erklæring om behovet for reformer i MSC.

    • Marine Stewardship Council - 1