Reje, varmtvandsreje

Penaeus spp.

    • ASC-certficeret
      Akvakultur
    • MSC-certificeret
      Vildfanget
    • Ecuador, Honduras
      Akvakultur
    • Bangladesh, Madagaskar, India, Indonesien
      Akvakultur: extensive production
    • Europa
      Akvakultur: RAS-anlæg (Recirculating aquaculture systems)
    • Sydøstasien, Latinamerika (på nær Ecuador og Honduras)
      Akvakultur
    • Globalt
      Vildtfanget

    Biologi

    Varmtvandsrejer går ofte under navnene tigerreje, kongereje, vannameireje og kæmpereje. Fælles for dem er, at de kommer fra tropiske områder. Tigerrejen er den største af de tropiske rejer og kan blive helt op til 33 cm lang.

    Udbredelse

    Opdræt af rejer foregår primært i Asien (Kina, Thailand, Indonesien, Indien, Vietnam og Bangladesh), men i stigende grad også i Latinamerika (fx Honduras, Mexico, Brazil, Colombia, Ecuador).

    Fiskeriet

    Rejer har meget afkom, og er derfor generelt ikke så følsomme over for fiskeri. Dog er mange bestande overfisket eller fuldt udnyttet. Trawling af tropiske rejer forårsager enorm bifangst, som smides tilbage og ødelægger havbundens økosystemer. I nogle lande som Australien er forvaltningen af rejefiskeri effektiv. I mange andre lande er de eksisterende regler utilstrækkeligt implementeret eller fiskeriet er ureguleret og ukontrolleret.

    Akvakultur

    Opdrættede varmtvandsrejer udgør flere steder i verden en betydelig trussel mod unikke mangroveskove, floddeltaer og andre naturområder, som bliver ødelagt og forurenet for at give plads til rejefarmene. I dag er 35-40 procent af verdens mangroveskove ryddet på grund af rejefarme.
    Afløbet fra akvaproduktion frigiver organisk affald fra dyrene selv, madrester, samt kemikalier og lægemidler ud i vandmiljøet. Sygdomme fra farmene kan overføres til vilde bestande og forårsage væsentlig skade. Saltholdigheden i dambrug skal styres, så derfor bliver ferskvand fra omegnen pumpet ind. Forbruget af ferskvand til opdrættet er meget højt, hvilket kan føre til vandmangel og saltopløsning i regionen. Der eksisterer også “Zero-Input” opdrætsanlæg, som ligger i tidevandsområdet for høj- og lavvande, hvor vandet udveksles naturligt og hvor rejer ikke fodres. Såkaldte “ekstensive systemer” og “semi-intensive produktioner” har et lavt energitilførsel og har ingen ekstern tilførsel ud over noget gødning.
    I det almindelig produktion fodres rejer med fiskemel og fiskeolie. For 1 kg Penaeus rejer er der brug for 1,6-3,2 kg foder. Forvaltningen er ikke implementeret effektivt i mange lande. ASC-certificeringen garanterer, at der stilles krav til opdrætterne om at vise større hensyn til miljøet, bruge bæredygtigt foder og generelt fortsætte med at foretage miljømæssige forbedringer i deres produktion.

    • Aquaculture Stewardship Council - 1
    • Organic - 1