Reje, varmtvandsreje

Penaeus spp.

    • Indien, Indonesien (Black Tiger Shrimp/Penaeus monodon)
      Akvakultur: Dambrug - Ekstensive damme (landbaseret opdræt)
    • Vietnam (Black Tiger Shrimp/Penaeus monodon
      Akvakultur: Dambrug - semiintensive damme (landbaseret opdræt)
    • Globalt (Black Tiger Shrimp/Penaeus monodon, Whiteleg Shrimp/Penaeus vannamei)
      Bundtrawl
    • Indien, Indonesien (Black Tiger Shrimp/Penaeus monodon)
      Akvakultur: Dambrug - semiintensive damme (landbaseret opdræt)
    • Vietnam, Kina, Indonesien, Thailand (Whiteleg Shrimp/Penaeus vannamei)
      Akvakultur: RAS-anlæg (Recirculating aquaculture systems with Biofloc technology)
    • Ecuador, Costa Rica, Kina (Whiteleg Shrimp/Penaeus vannamei))
      Akvakultur: Dambrug
    • Vietnam, Thailand, Indonesien (Whiteleg Shrimp/Penaeus vannamei))
      Akvakultur: Dambrug (intensiv produktion)

    Biologi

    Varmtvandsrejer går ofte under navnene tigerreje, kongereje, vannameireje og kæmpereje. Fælles for dem er, at de kommer fra tropiske områder. Tigerrejen er den største af de tropiske rejer og kan blive helt op til 33 cm lang.

    Udbredelse

    Opdræt af rejer foregår primært i Asien (Kina, Thailand, Indonesien, Indien, Vietnam og Bangladesh), men i stigende grad også i Latinamerika (fx Honduras, Mexico, Brazil, Colombia, Ecuador).

    Fiskeriet

    Rejer har meget afkom, og er derfor generelt ikke så følsomme over for fiskeri. Dog er mange bestande overfisket eller fuldt udnyttet. Trawling af tropiske rejer forårsager enorm bifangst, som smides tilbage og ødelægger havbundens økosystemer. I nogle lande som Australien er forvaltningen af rejefiskeri effektiv. I mange andre lande er de eksisterende regler utilstrækkeligt implementeret eller fiskeriet er ureguleret og ukontrolleret.

    Akvakultur

    Opdrættede varmtvandsrejer udgør flere steder i verden en betydelig trussel mod unikke mangroveskove, floddeltaer og andre naturområder, som bliver ødelagt og forurenet for at give plads til rejefarmene. I dag er 35-40 procent af verdens mangroveskove ryddet på grund af rejefarme.
    Afløbet fra akvaproduktion frigiver organisk affald fra dyrene selv, madrester, samt kemikalier og lægemidler ud i vandmiljøet. Sygdomme fra farmene kan overføres til vilde bestande og forårsage væsentlig skade. Saltholdigheden i dambrug skal styres, så derfor bliver ferskvand fra omegnen pumpet ind. Forbruget af ferskvand til opdrættet er meget højt, hvilket kan føre til vandmangel og saltopløsning i regionen. Der eksisterer også “Zero-Input” opdrætsanlæg, som ligger i tidevandsområdet for høj- og lavvande, hvor vandet udveksles naturligt og hvor rejer ikke fodres. Såkaldte “ekstensive systemer” og “semi-intensive produktioner” har et lavt energitilførsel og har ingen ekstern tilførsel ud over noget gødning.
    I det almindelig produktion fodres rejer med fiskemel og fiskeolie. For 1 kg Penaeus rejer er der brug for 1,6-3,2 kg foder. Forvaltningen er ikke implementeret effektivt i mange lande.

    Privacy Overview

    We use cookies to analyse how visitors use our website and to help us provide the best possible experience for users. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognizing you when you return to our website and helps our team understand which sections of the website are most interesting and useful to you.

    The legal basis for this is our legitimate interest (Article 6 GDRP) and your consent (Article 6(1)(a) GDRP) to use certain cookies.

    Detailed information on the use, storage period and transfer of your personal data in connection with the cookies we use can be found in our privacy policy (https://www.fishforward.eu/en/imprint/).