Reje, varmtvandsreje
Penaeus spp.
- EuropaAkvakultur: RAS-anlæg (Recirculating aquaculture systems med Biofloc)
- Sydøstasien: Vietnam, IndonesiaAkvakultur: Zero-input dambrug
- India, IndonesienAkvakultur: extensive production
- Sydøstasien, LatinamerikaAkvakultur
- GlobaltVildtfanget
Biologi
Varmtvandsrejer går ofte under navnene tigerreje, kongereje, vannameireje og kæmpereje. Fælles for dem er, at de kommer fra tropiske områder. Tigerrejen er den største af de tropiske rejer og kan blive helt op til 33 cm lang.
Udbredelse
Opdræt af rejer foregår primært i Asien (Kina, Thailand, Indonesien, Indien, Vietnam og Bangladesh), men i stigende grad også i Latinamerika (fx Honduras, Mexico, Brazil, Colombia, Ecuador).
Fiskeriet
Rejer har meget afkom, og er derfor generelt ikke så følsomme over for fiskeri. Dog er mange bestande overfisket eller fuldt udnyttet. Trawling af tropiske rejer forårsager enorm bifangst, som smides tilbage og ødelægger havbundens økosystemer. I nogle lande som Australien er forvaltningen af rejefiskeri effektiv. I mange andre lande er de eksisterende regler utilstrækkeligt implementeret eller fiskeriet er ureguleret og ukontrolleret.
Akvakultur
Opdrættede varmtvandsrejer udgør flere steder i verden en betydelig trussel mod unikke mangroveskove, floddeltaer og andre naturområder, som bliver ødelagt og forurenet for at give plads til rejefarmene. I dag er 35-40 procent af verdens mangroveskove ryddet på grund af rejefarme.
Afløbet fra akvaproduktion frigiver organisk affald fra dyrene selv, madrester, samt kemikalier og lægemidler ud i vandmiljøet. Sygdomme fra farmene kan overføres til vilde bestande og forårsage væsentlig skade. Saltholdigheden i dambrug skal styres, så derfor bliver ferskvand fra omegnen pumpet ind. Forbruget af ferskvand til opdrættet er meget højt, hvilket kan føre til vandmangel og saltopløsning i regionen. Der eksisterer også “Zero-Input” opdrætsanlæg, som ligger i tidevandsområdet for høj- og lavvande, hvor vandet udveksles naturligt og hvor rejer ikke fodres. Såkaldte “ekstensive systemer” og “semi-intensive produktioner” har et lavt energitilførsel og har ingen ekstern tilførsel ud over noget gødning.
I det almindelig produktion fodres rejer med fiskemel og fiskeolie. For 1 kg Penaeus rejer er der brug for 1,6-3,2 kg foder. Forvaltningen er ikke implementeret effektivt i mange lande.