Blæksprutte (Almindelig ottearmet blæksprutte)

Octopus spp.

    • MSC-certificeret
      Vildtfanget
    • Centrale Østlige Atlanterhav FAO 34: Marokko, Ghana; Vestlige Indiske Ocean FAO 51; Østlige Indiske Ocean FAO 57
      Vildtfanget med krog og håndline
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Portugal (IX); Middelhavet FAO 37
      Tejner
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Engelske kanal (VIId, Vlle)
      Bundgarn
    • Globalt
      Bundtrawl

    Biologi

    Blæksprutter er bløddyr i nær familie med muslinger og snegle.
    Blæksprutter findes i både otte- og tiarmede versioner. Der findes mere end 10 forskellige blækspruttearter i Danmark. De to økonomisk vigtigste ottearmede blæksprutter i Europa, og de eneste der lever i Danmark, er den Almindelige blæksprutte og Eledoneblæksprutten. De to mest almindelig tiarmede blæksprutter i dansk farvande er Loligoblæksprutten og flyveblæksprutten (Todarodes).

    Den almindelig ottearmet blæksprutte lever mest på havbunden, hvor den kan gemme sig og lure efter bytte, men sjældent på dybere vand end 200 m. Den kan vokse til ca 25 cm i kropslængde med arme op til 1 m lange. Den lever i et par år og kan veje op til 9 kg.

    Udbredelse

    Den almindelig ottearmet blæksprutte (Octopus vulgaris) findes langs de vesteuropæiske kyster lige fra Dannark i nord til Portugal i syd. Den findes også i Middelhavet, og kaldes derfor nogle gange middelhavsblæksprutte, da den generelt foretrækker lidt varmere vande end de danske.

    Fiskeriet

    Det traditionelle blækspruttefiskeri med hånd-, fiskeline eller tejner foregår meget selektivt og har lav påvirkning af det marine økosystem. Bundlevende blækspruttearter fanges også med bundtrawlfiskeri som kan have en høj bifangst (bl.a. af rokker, hajer og skildpadder) og dermed have negative konsekvenser for bunddyr og vigtige levesteder. Fiskeriforvaltningen for de forskellige bestande er meget forskellig og spænder fra ikke-eksisterende til effektiv forvaltning.

    *MSC
    WWF er i løbende dialog med Marine Stewardship Council (MSC) for at skabe forbedringer inden for centrale områder af MSC’s certificeringssystemer for fisk og skaldyr. På nuværende tidspunkt mener WWF, at der er behov for, at MSC lave en række ændringer i deres standard for fortsat at bevare sit ry som verdens førende standard for certificering af fisk og skaldyr. WWF er i mod visse MSC-certificerede fiskerier, som WWF mener ikke burde have været certificeret som bæredygtige og godt forvaltede. Klik her for at læse hele WWF’s erklæring om behovet for reformer i MSC.

    • Marine Stewardship Council - 1