Blæksprutte, ottearmet

Octopus spp.

    • MSC-certificeret
      Vildtfanget
    • Middelhavet FAO 37
      Tegner
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Portugal (IX)
      Tegner
    • Sydøstlige Atlanterhav FAO 47: Sydafrika
      Bundtrawl
    • Centrale Østlige Atlanterhav FAO 34: Marokko
      Vildtfanget med krog og håndline
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Engelske kanal (VIId, Vlle)
      Bundgarn
    • Indiske Ocean FAO 51, 57
      Bundtrawl
    • Globalt
      Bundtrawl

    Biologi

    Blæksprutter er bløddyr i nær familie med muslinger og snegle.
    Blæksprutter findes i både otte- og tiarmede versioner. Der findes mere end 10 forskellige blækspruttearter i Danmark. De to økonomisk vigtigste ottearmede blæksprutter i Europa, og de eneste der lever i Danmark, er den almindelige blæksprutte og eledoneblæksprutten. De to mest almindelig tiarmede blæksprutter i dansk farvande er Loligoblæksprutten og flyveblæksprutten (Todarodes).

    Udbredelse

    Blæksprutter findes i alle verdenshave, men trives bedst i varmere vande, og flere arter foretrækker dybt vand.

    Fiskeriet

    Blækspruttebestandene i Atlanterhavet og Stillehavet varierer fra bekymrende lave til robuste. I det nordøstlige Atlanterhav indikerer fangstdata stabile bestande. Der findes ikke tilstrækkelig viden om alle bestande. Blækspruttebestande er dog relativt robuste over for fiskeri på grund af deres hurtige livscyklus. Tiarmede-blæksprutter, der har tilpasset til liv i åbne vand, fanges oftest ved hjælp af mekaniserede fiskelinjer eller pelagiske trawls. Bifangsten og påvirkningen på havbunden er lav. Bundlevende arter fanges bl.a. med bundtrawlfiskeri som kan have en høj bifangst (bl.a. af rokker, hajer og skildpadder) og dermed have negative konsekvenser for bunddyr og vigtige levesteder. Det traditionelle blækspruttefiskeri med hånd-, fiskeline eller tejner foregår meget selektivt og har lav påvirkning af det marine økosystem. Fiskeriforvaltning er for de fleste enten ikke-eksisterende eller mangler oplysninger om dens effektivitet. Hvor information er tilgængelig, vurderes forvaltningen at være af ringe værdi.

    *MSC
    WWF er i løbende dialog med Marine Stewardship Council (MSC) for at skabe forbedringer inden for centrale områder af MSC’s certificeringssystemer for fisk og skaldyr. På nuværende tidspunkt mener WWF, at der er behov for, at MSC lave en række ændringer i deres standard for fortsat at bevare sit ry som verdens førende standard for certificering af fisk og skaldyr. WWF er i mod visse MSC-certificerede fiskerier, som WWF mener ikke burde have været certificeret som bæredygtige og godt forvaltede. Klik her for at læse hele WWF’s erklæring om behovet for reformer i MSC.

    • Marine Stewardship Council - 1

    Pin It on Pinterest

    Share This