
Jomfruhummer
Nephrops norvegicus
- Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Skagerrak (FU3), Kattegat (FU4)Tejner
- Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Skagerrak (FU3), Kattegat (FU4)Bundtrawl
- Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Øvrige områderBundtrawl
Biologi
Jomfruhummeren er en slankere version af hummeren. Jomfruhummeren lever ned til 800 m dybde og foretrækker mudret bund, hvor den graver huler. Om dagen skjuler den sig i tunneller og huler – godt gravet ned i havbunden. Om natten forlader den sit bo for at finde føde. Jomfruhummeren bliver sjældent mere end 20 cm. Jomfruhummerfiskeriet er et af de økonomisk vigtigste fiskerier i Danmark.
Udbredelse
Jomfruhummer lever i det østlige Atlanterhav, fra Island, Færøerne og Norge i nord til Vestafrika i syd. Jomfruhummer findes ikke i Østersøen.
Fiskeriet
Fiskeri med tejner efter jomfruhummer er en skånsom fiskerimetode med meget begrænset påvirkning af havbunden. Tejnerfiskeri er en selektiv fangstmetode både med hensyn til arter og størrelser og resulterer oftest i landinger af meget høj kvalitet. Kommercielt tejnerfiskeri efter jomfruhummer praktiseres især i Sverige og Skotland og til dels også i Norge og Færøerne. Arten fiskes også af danske kystfiskere og fanges med passive fiskeredskaber, som har en lav påvirkning på havbunden, er meget selektiv og forbruger mindre brændstof. Kystfiskere driver oftest dagsfiskeri, hvilket resulterer i friskere fisk. I MSC-certificeret fiskeri sikres det, at der ikke sker overfiskeri af jomfruhummer og at der stilles krav til, at fiskeriet gradvist reducerer den miljømæssige påvirkning. Jomfruhummerfiskeriet med bundtrawl har i nogle områder en skadelig indvirkning på sårbare levesteder og bunddyr. Derudover forekommer der i bundtrawlfiskeriet en betydelig bifangst af andre arter udover jomfruhummere under mindstemålet. Anvendelse af sorteringsriste (for at undgå bifangst), forbud mod udsmid og forsøg med at identificere sårbare habitater er nogle af ting, som i de senere år er sat i værk for at fremme et mere bæredygtigt jomfruhummerfiskeri.
Bestande bliver forvaltet med årlige fangkvoter og med mindstemål og specifikationer for redskaberne.
*MSC
WWF er i løbende dialog med Marine Stewardship Council (MSC) for at skabe forbedringer inden for centrale områder af MSC’s certificeringssystemer for fisk og skaldyr. På nuværende tidspunkt mener WWF, at der er behov for, at MSC lave en række ændringer i deres standard for fortsat at bevare sit ry som verdens førende standard for certificering af fisk og skaldyr. WWF er i mod visse MSC-certificerede fiskerier, som WWF mener ikke burde have været certificeret som bæredygtige og godt forvaltede. Klik her for at læse hele WWF’s erklæring om behovet for reformer i MSC.
- Marine Stewardship Council - 1