Blåmusling

Mytilus edulis

    • ASC-certificeret
      Akvakultur
    • MSC-certificeret
      Bundkultur
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Limfjorden
      Muslingeskrab
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Vadehavet (Tyskland, Holland)
      Akvakultur: Bundkultur
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Vadehavet (Danmark, Holland, Tyskland)
      Muslingeskrab

    Biologi

    Blåmuslinger samler sig i banker på hårde overflader (sten, rev, moler, broer etc.) i næringsrige områder. Nogle kolonier kan være op til 12.000 individer per m2. Hvis betingelserne er rigtige, kan blåmuslinger blive op til 10 cm. Muslingebænke danner grundlaget for forekomsten af mange andre arter, der lever på og mellem dem.

    Udbredelse

    Blåmuslinger lever i lavvandede farvande i fra Barentshavet i nord til Spanien i syd. I Danmark findes blåmuslingerne ned til 10 meters dybde.

    Fiskeriet

    I Nordeuropa fiskers efter blåmuslinger på vilde muslingebænke med muslingeskraber, som påvirker havbunden dels ved at ændre strukturen i sedimentet og dels ved at skade de organismer der rammes af redskabet. I Europa foregår blåmuslingefiskeri tit i områder med særlig værdi for naturbeskyttelse og også i Danmark udøves blåmuslingefiskeri indenfor flere Natura 2000 områder, som er del af den pan-europæiske netværk af vigtige naturbeskyttelseområder. Man skraber også efter yngelblåmuslinger til kulturbankeanlæg, hvilket har en negativ påvirkning af bundmiljøet.

    Akvakultur

    Muslinger filtrerer madpartikler ud af vandet og behøver derfor ikke foderindtag i opdrætsanlæg. Produktion af blåmuslinger udgør den største andel af det samlede skaldyrsopdræt i Europa. Allerede i det 13. århundrede omtales opdræt af blåmuslinger på træpæle i Frankrig. Indsamlet yngel kan også udlægges på særlige kulturbanker eller dyrkes på liner. Fiskerier, der ikke påvirker livet på havbunden, dvs. hængende eller på piler, klassificeres som positiv.

    *MSC
    WWF er i løbende dialog med Marine Stewardship Council (MSC) for at skabe forbedringer inden for centrale områder af MSC’s certificeringssystemer for fisk og skaldyr. På nuværende tidspunkt mener WWF, at der er behov for, at MSC lave en række ændringer i deres standard for fortsat at bevare sit ry som verdens førende standard for certificering af fisk og skaldyr. WWF er i mod visse MSC-certificerede fiskerier, som WWF mener ikke burde have været certificeret som bæredygtige og godt forvaltede. Klik her for at læse hele WWF’s erklæring om behovet for reformer i MSC.

    • Marine Stewardship Council - 1
    • Aquaculture Stewardship Council - 1

    Pin It on Pinterest

    Share This