Blåmusling

Biologi

Blåmuslinger samler sig i banker på hårde overflader (sten, rev, moler, broer etc.) i næringsrige områder. Nogle kolonier kan være op til 12.000 individer per m2. Hvis betingelserne er rigtige, kan blåmuslinger blive op til 10 cm. Muslingebænke danner grundlaget for forekomsten af mange andre arter, der lever på og mellem dem.

Udbredelse

Blåmuslinger lever i lavvandede farvande fra Barentshavet i nord til Spanien i syd. I Danmark findes blåmuslingerne ned til 10 meters dybde.

Fiskeriet

I Nordeuropa fiskers efter blåmuslinger på vilde muslingebænke med muslingeskraber, som påvirker havbunden dels ved at ændre strukturen i sedimentet og dels ved at skade de organismer der rammes af redskabet. I Europa foregår blåmuslingefiskeri tit i områder med særlig værdi for naturbeskyttelse og også i Danmark udøves blåmuslingefiskeri indenfor flere Natura 2000 områder, som er del af den pan-europæiske netværk af vigtige naturbeskyttelsesområder. Man skraber også efter yngelblåmuslinger til kulturbankeanlæg, hvilket har en negativ påvirkning af bundmiljøet.

Akvakultur

Muslinger filtrerer madpartikler ud af vandet og behøver derfor ikke foderindtag i opdrætsanlæg. Produktion af blåmuslinger udgør den største andel af det samlede skaldyrsopdræt i Europa. Allerede i det 13. århundrede omtales opdræt af blåmuslinger på træpæle i Frankrig. Indsamlet yngel kan også udlægges på særlige kulturbanker eller dyrkes på liner. Fiskerier, der ikke påvirker livet på havbunden, dvs. hængende eller på piler, betragtes som positiv.