Rødtunge

Microstomus kitt

    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Island (Va)
      Snurrevod, bundgarn
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Kattegat & Skagerrak (IIIa), Nordsøen (IV), Østlige engelske kanal (VIId),
      Bundgarn
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Kattegat & Skagerrak (IIIa), Nordsøen (IV), Østlige engelske kanal (VIId),
      Snurrevod
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Kattegat & Skagerrak (IIIa), Nordsøen (IV), Island (Va), Østlige engelske kanaler (VIId)
      Bundtrawl, bomtrawl
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Vestlige Engelske Kanal (VIIe), Bristol Kanal (VIIf), Keltiske Hav (VIIg,h)
      Bundttrawl, bundgarn

    Biologi

    Rødtungen er slet ikke en tunge, men nærmere beslægtet med rødspætten. Den kendes på sin lille mund og sit rødbrune glatte skind.
    Rødtungen er en fladfisk, der typisk findes på hård bund og grus på 10-150 m dybde. Den lever af orme, muslinger og andre bunddyr, og bliver sjældent større end 40 cm.

    Udbredelse

    Rødtungen lever i det nordøstlige Atlanterhav fra Barentshavet til Biscayen.

    Fiskeriet

    Der er usikkerhed om størrelsen af rødtungebestanden i Skagerrak, Kattegat og Nordsøen, men der er tegn på, at den er stabil. Bundtrawlfiskeriet efter rødtunge er forbundet med bifangst og omfattende udsmid af fx små rødspætter og torsk. Fangst af rødtunge i Nordsøen sker fortrinsvis med bundtrawl og bomtrawl. I den sydlige del af Nordsøen foregår fiskeriet med et særligt tungt grej, og har dermed også særlig negativ påvirkning af havbunden. Men også almindelig bundtrawl kan være skadelige for rev, koldtvandskoraller og havsvampe.

    *MSC
    WWF er i løbende dialog med Marine Stewardship Council (MSC) for at skabe forbedringer inden for centrale områder af MSC’s certificeringssystemer for fisk og skaldyr. På nuværende tidspunkt mener WWF, at der er behov for, at MSC lave en række ændringer i deres standard for fortsat at bevare sit ry som verdens førende standard for certificering af fisk og skaldyr. WWF er i mod visse MSC-certificerede fiskerier, som WWF mener ikke burde have været certificeret som bæredygtige og godt forvaltede. Klik her for at læse hele WWF’s erklæring om behovet for reformer i MSC.