Kulmule

Biologi

Kulmule er historisk en meget vigtig fisk i Europa, særligt omkring Middelhavet, hvor den har været på menuen i årtusinder.
Kulmule er en bundlevende fisk i torskefamilien, der lever på 30-400 m dybde, men undertiden også på dybere vand på ned til 1000 m. En typisk kulmule måler 50 cm, men kan i nogle tilfælde blive op til 140 cm og veje 15 kg. Kulmulen spiler en central rolle i at holde økosystemet i balance.

Udbredelse

Kulmule findes i det østlige Atlanterhav fra Norge og Island og ned til Vestafrika i syd. Kulmulen lever også i Middelhavet og Sortehavet, men ikke i Østersøen.

Fiskeri

Kulmule er særligt udsat for overfiskeri, da den vokser langsomt, bliver sent kønsmoden og bliver op til 20 år gammel. Størrelsen af kulmulebestanden er steget betydeligt i de senere år, men i fiskerier med garn og langline foregår der stadig bifangst af sårbare arter af både fisk, havpattedyr og fugle.
Kulmulefiskeriet foregår i områder, hvor der også findes koldvandskoraller, og der har været observationer af trawlfiskeri, som har skadet koralrevene. Kravene til at undgå bifangst af truede fisk (fx hajer og rokker) og bifangst af kulmule under mindstemålet er ikke lige så høje som reguleringen i andre bundtrawlfiskerier.
Denne art fiskes også af danske kystfiskere og fanges med passive fiskeredskaber, som har en lav påvirkning af havbunden og er meget selektiv. Ligeledes driver kystfiskere oftest dagsfiskeri, hvilket betyder mindre brændstofforbrug og friskere fisk.