Havtaske

Lophius piscatorius, L. budegassa

    • MSC-certificeret
      Vildtfanget
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Biscayen (VIIIc), Portugisiske kyster (IXa)
      Garn, bund-langlinie
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Island (Va)
      Bund-langline, garn
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Nordsøen (IV), Kattegat & Skagerrak (IIIa), Barentshavet (I)
      Bund-langline
    • Middelhavet FAO 37, nord- og sydlige Adriaterhav (GSA 17 og 18)
      Bundtrawl
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27 (pånær Island (Va), Biscayen (VIIIc), Portugisiske kyster (IXa))
      Bundtrawl, bomtrawl, bund-langline

    Biologi

    Havtaske i Europa omfatter to nært beslægtede arter, den almindelige havtaske og den sorte havtaske. De lever på havbunden og forekommer fra kystområderne til dybder ned til over 1000 meter. Det er en rovdyr, som bruger sin mini-finne på hovedet som madding for at lokke sit bytte. Når byttet kommer tæt nok på, spiser havtasken den med sin store mund. Begge arter bliver kønsmodne omkring 5-års alderen, og de kan blive over 20 år gamle, 2 meter lange og veje over 50 kg. Man kan finde de mest overraskende ting i havtaskens mave bla. store havfugle.

    Udbredelse

    Havtasken findes i det østlige og nordøstlige Atlanterhav – fra Barentshavet i nord til Vestafrika i syd.

    Fiskeriet

    Havtaskebestanden på Island er forholdsvis robust på trods af en nedgang i bestandstilvækst de seneste år. Havtaskefiskeriets påvirkning af økosystemet er stadig betydelig, især på grund af stor bifangst af sårbare arter. Der er generelt mangel på information om bestanden af havtaske i Nordatlanten og omkring De Britiske Øer, men den lader til at være opadgående. Forvaltningen er kun delvis effektiv. Havtasken yngler i en sen alder, og er bla. derfor følsom over for overfiskeri, hvilket ikke kan udelukkes finder sted. Fiskeriet med garn har en høj bifangst af sårbare arter. Bifangst for de pågældende langline- og bomtrawlsfiskerier er ukendt.

    *MSC
    WWF er i løbende dialog med Marine Stewardship Council (MSC) for at skabe forbedringer inden for centrale områder af MSC’s certificeringssystemer for fisk og skaldyr. På nuværende tidspunkt mener WWF, at der er behov for, at MSC lave en række ændringer i deres standard for fortsat at bevare sit ry som verdens førende standard for certificering af fisk og skaldyr. WWF er i mod visse MSC-certificerede fiskerier, som WWF mener ikke burde have været certificeret som bæredygtige og godt forvaltede. Klik her for at læse hele WWF’s erklæring om behovet for reformer i MSC.

    • Marine Stewardship Council - 1

    Pin It on Pinterest

    Share This