Havtaske
Lophius piscatorius, L. budegassa
- Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Biscayen (VIIIc), Portugisiske kyster (IXa), samt (VII; VIIIa-b+d)Bundgarn
- Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Island (Va)Bundgarn, bundtrawl
- Nordøstlige Atlanterhav FAO 27 (pånær Island (Va), Biscayen (VIIIc), Portugisiske kyster (IXa))Bomtrawl
- Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Nordsøen (IV), Kattegat & Skagerrak (IIIa), Vest og Nordvestkysten af Skotland og Nordirland (VI)Bundgarn
- Middelhavet FAO 37, nord- og sydlige Adriaterhav (GSA 17 og 18)Bundtrawl
- Nordøstlige Atlanterhav FAO 27 (pånær Island (Va), Biscayen (VIIIc), Portugisiske kyster (IXa))Bundtrawl, bomtrawl, bund-langline
Biologi
Havtaske i Europa omfatter to nært beslægtede arter, den almindelige havtaske og den sorte havtaske. De lever på havbunden og forekommer fra kystområderne til dybder ned til over 1000 meter. Det er en rovdyr, som bruger sin forreste af de tre meget lange pigstråler på hovedet for at lokke sit bytte ved af vifte. Når byttet kommer tæt nok på, spiser havtasken den med sin store mund. Begge arter bliver kønsmodne omkring 5-års alderen, kan leve i 20 år og kan blive 2 meter lange og veje over 50 kg. Man kan finde de mest overraskende ting i havtaskens mave bl.a. store havfugle.
Udbredelse
Havtasken findes i det østlige og nordøstlige Atlanterhav – fra Barentshavet i nord til Vestafrika i syd.
Fiskeriet
Havtaskebestanden på Island er forholdsvis robust på trods af en nedgang i bestandstilvækst de seneste år. Havtaskefiskeriets påvirkning af økosystemet er stadig betydelig, især på grund af stor bifangst af sårbare arter. Der er generelt mangel på information om bestanden af havtaske i Nordatlanten og omkring De Britiske Øer, men den lader til at være opadgående. Forvaltningen er kun delvis effektiv. Havtasken yngler i en sen alder, og er bl.a. derfor følsom over for overfiskeri, hvilket ikke kan udelukkes finder sted. Fiskeriet med garn har en høj bifangst af sårbare arter. Bifangst for de pågældende langline- og bomtrawlsfiskerier er ukendt.