Blæksprutte (Loligo)

Biologi

Blæksprutter er bløddyr i nær familie med muslinger og snegle.
Blæksprutter findes i både otte- og tiarmede versioner. Der findes mere end 10 forskellige blækspruttearter i Danmark. De to økonomisk vigtigste ottearmede blæksprutter i Europa, og de eneste der lever i Danmark, er den almindelige blæksprutte og eledoneblæksprutten. De to mest almindelig tiarmede blæksprutter i dansk farvande er Loligoblæksprutten og Flyveblæksprutten (Todarodes).

Der er to Loligo-arter, der kan findes i danske farvande: den europæiske Loligo (Loligo vulgaris) og Loligoblæksprutten (Loligo forbesii). Begge arter lever normalt på dybder på 50 til 1000 meter på kontinentalsoklen. Om dagen har de en tendens til at være tæt på havbunden, mens de om natten stiges op i det åbne vand.

Udbredelse

Loligo findes i hele Middelhavet og i det østlige Atlanterhav fra Nordsøen til Guineabugten. I britiske farvande findes det hovedsageligt i Det Irske Hav, langs Englands sydkyst og ud for det nordlige Skotland.

Fiskeriet

I Atlanterhavet og Middelhavet er Loligo hovedsagelig en bifangst i fiskeriet med bundtrawl og pelagisk trawl. Oplysninger om landinger, fiskeriindsats osv. vedrørende fiskeriet rettet mod blæksprutter er stadig knappe og skal standardiseres. Bestandsstørrelse betragtes som usikker. Blækspruttebestande er dog relativt robuste over for fiskeri på grund af deres hurtige livscyklus. Dog kræver bæredygtig forvaltning et godt kendskab til blækspruttens biologi og dets fiskeri. Bifangst af uønsket arter og udsmid betragtes som lave i i fiskeri med pelagisk trawl, ud over det påvirker det fiskeri ikke havbunden. Bundtrawlfiskeri kan have en høj bifangst (bl.a. af sårbare arter som rokker og hajer) og dermed have negative konsekvenser for bunddyr og vigtige levesteder. Forvaltningen af det fiskeri betragtes som delvist effektiv.