Ising

Biologi

Ising er en fladfisk, der lever på dybder fra 1 til 100 meter. Den er almindelig i Danmark. Isingen bliver normalt 13-25 cm lang, men kan blive op til 40 cm og veje 1 kg. Det er en mager fisk, som er rig på jod og selen. “Daps”, som minder om den engelske navn for fisken (common dab) er navnet på en tørret og saltet fladfisk-delikatesse fra Vestjylland, der hovedsageligt er lavet af ising.

Udbredelse

Ising lever i det nordøstlige Atlanterhav, fra Barentshavet i nord til Frankrig i syd, herunder også Island og den vestlige Østersø.

Fiskeri

Den er en almindelig bifangst i fiskerier efter torsk, rødspætte og tunge. Forvaltningen kan forbedres, og der er usikkerhed om størrelsen af bestandene i Nordsøen og Østersøen, men sandsynligvis foregår der ikke overfiskeri. Bundtrawlfiskeri efter ising kan have destruktiv påvirkning på sårbare økosystemer og er ofte forbundet med betydelig uønsket bifangst af fisk og havfugle. I mindre grad forekommer der også bifangst af truede eller sårbare arter (fx hajer, rokker). Isingen bliver også fanget med garn, som er et mere skånsomt fiskeri.
Denne art fiskes af danske kystfiskere og fanges med passive fiskeredskaber, som har en lav påvirkning af havbunden og er meget selektiv. Ligeledes driver kystfiskere oftest dagsfiskeri, hvilket betyder mindre brændstofforbrug og friskere fisk.