Knurhane

Biologi

Knurhanen lever i saltvand i tempererede og subtropiske farvande, og nogle underarter også kan forekomme i brakvand. De lever på sandet og mudret havbund oftest i en dybde af 20-200 meter. Fisken har fået navnet som følge af den knurrende lyd, som den kan frembringe ved at bevæge svømmeblæren. Knurhanernes hoveder har et panser af ben, og deres brystfinner har lange “stråler”, der er forsynet med organer, hvormed fiskene kan føle og smage, og de bruges til at finde byttedyr. Knurhaner ernærer sig ved rejer, mindre krabber og små fisk samt bløddyr.

I de danske farvande lever både den grå og den røde knurhane. Den grå knurhane bliver ca. 50 cm lang, mens den røde bliver ca. 75 cm lang.

Udbredelse

De grå og røde knurhaner er udbredt i det østlige Atlanterhav, der strækker sig fra Norge og Islands kyst helt til Nordafrika; den lever også i Nordsøen, det vestlige Østersø, Middelhavet og Sortehavet. Om sommeren findes den nær kysten og trænger ind i flodmundingernes brakvand.

Fiskeriet

Knurhanen er ofte bifangst i fiskeriet af fladfisk og andre bundfisk med eksempelvis trawl, snurrevod og på langline. Arten fiskes også af danske kystfiskere og fanges med passive fiskeredskaber, som har en lav påvirkning på havbunden, er meget selektiv og forbruger mindre brændstof. Kystfiskere driver oftest dagsfiskeri, hvilket resulterer i friskere fisk. Den grå knurhane er ikke omfattet af hverken mindstemål eller fredningstid.