Helleflynder

Biologi

Helleflynderen er ubestridt den største i fladfisk i verden. Helleflynder kan blive op til 4,7 meter for hanner og 3 meter for hunner. Det største eksemplar, som nogensinde er fanget, vejede 320 kg. Helleflynderen vokser langsomt og lever længe, og er derfor sårbar over for overfiskeri. Helleflynderen er den fladfisk, der kan blive ældst – helt op til 60 år. Man kan finde dem i 2000 m dybde. Helleflynderen er på IUCN’s (Den Internationale Organisation for Naturbevarelse) rødliste, hvor den er klassificeret som ‘truet’.

Udbredelse

Helleflynder lever i de kolde farvande i Nordatlanten, omkring Grønland, Canada, Island og Nordvesteuropa.

Fiskeri

De fleste helleflyndere på det danske marked kommer fra overfiskede bestande i Nordatlanten. Det fleste atlantiske bestande er enten overfisket eller man kender ikke til bestandens tilstand. Undtagelser er de nordvestlige atlantiske bestande i Canada og de norske bestande. De amerikanske atlantiske bestande er kollapset og er lukket for fiskeri. Stillehavsbestandene er stabile, dog på en meget lille bestandsstørrelse. Fiskeri med bundtrawl skader f.eks. koldtvandskoralrev. Fiskeri med bundsatte landliner er mere selektivt og forårsager mindre skade på havbunden. I det norske bundgarnfiskeri fanges for mange marsvin. I snurrevodfiskeri fanges delvis truede hajer og rokker. I EU-farvande fastsættes der årlige fangstkvoter, men den dårlige tilstand af de atlantiske helleflynderbestande viser, at bestandsgenopretningen ikke er lykket endnu. Forvaltningen gennem den Internationale Helleflynder-kommission i Nordøstlige Stillehav er omfattende og delvis effektiv.

Akvakultur

Helleflynderen opdrættes i Canada, Island, Storbritannien og Norge i netbure på havet eller onshore flow-through systemer. Onshore flow-through systemer har generelt relativ lav miljøpåvirkninger.