Alaskasej
Gadus chalcogramma
- Nordvestlige Stillehav FAO 61: Østlig Beringshav og Nordøstlige Stillehav FAO 67 (USA)Pelagisk trawl
- Nordvestlige Stillehav FAO 61: Det Okhotske Hav (Rusland)Pelagisk trawl
- Nordvestlige Stillehav FAO 61 og Nordøstlige Stillehav FAO 67 (USA)Bundtrawl
- Nordvestlige Stillehav FAO 61 og Nordøstlige Stillehav FAO 67 (Rusland og Japan)Bundtrawl, pelagisk trawl
Biologi
Alaskasej kan du bl.a. finde forklædt som imiteret krabbekød, også kendt som surimi.
Alaskasej tilhører torskefamilien og lever det meste af tiden som bundfisk ned til 200 meters dybde. Undertiden svømmer de op til overfladen for at fange krill, deres foretrukne bytte. De er relativt ufølsomme over for fiskeritryk på grunden af deres hurtige vækst, tidlig seksuel modenhed og produktion af mange afkom. De voksne fisk bliver op til 90 cm og kan nå en vægt på 3 kg. Det er en vigtig del af økosystemet og en vigtig fødekilde til sæler og søløver.
Udbredelse
Alaskasej lever i det nordlige Stillehav, fra kysterne langs Japan, Korea og Rusland i vest til kysterne ved Alaska, Canada og USA i øst.
Fiskeriet
Fiskeriet efter alaskasej er verdens næststørste. Mange fiskerier er bæredygtigt forvaltet. På grund af miljømæssige ændringer varierer bestandsstørrelsen fra år til år. Fiskeri med pelagiske trawl er ret selektivt. Men pga. de høje fangstmængder kan selv lave procenter af bifangst resultere i store bifangster samlet set. Særligt den stærkt beskyttede bestand af Steller-søløver er påvirket af fiskeriet efter alaskasej. Normalt har pelagiske trawl en lille påvirkning på havbunden, men i fiskeriet på alaskasej er der ofte tilfælde af bundkontakt, som beskadiger følsomme havbundsmiljøer som bl.a. koldtvands-koralrev. Der er problemer med ulovligt fiskeri, men myndighedernes kontrol bliver konstant forbedret.
