Ansjos

Engraulis encrasicolus

    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: (VIII) Sydøstlige Atlanterhav FAO 47
      Pelagisk trawl, snurpenot
    • Middelhavet FAO 37: Nordspanien (GSA 6), Ægæerhavet Grækenland (GSA 22), Sortehavet (GSA 29)
      Snurpenot
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Portugisiske kyster (IXa) undtagen sydlig del (rød)
      Pelagisk trawl og snurpenot
    • Centrale Østlige Atlanterhav FAO 34: Morokko
      Snurpenot
    • Centrale Østlige Atlanterhav FAO 34: Morokko
      Pelagisk trawl
    • Middelhav FAO 37: Adria (GSA 17,18)
      Pelagisk trawl
    • Middelhavet FAO 37: Øvrige Middelhavet og Sortehavet (GSA 1-16, 19-30)
      Pelagisk trawl

    Biologi

    Den europæiske ansjos er en lille, sild-lignende fisk, som former store stimer og spiser plankton. Deres kropsform er slank og langstrakt, men de når sjældent en længde på over 16 cm. Ansjoser vokser hurtigt og får meget yngel, hvilket gør dem mindre modtagelige for overfiskeri. Bestandsstørrelsen afhænger stærkt af miljøforholdene og bestandene er derfor udsat for store naturlige udsving.

    Udbredelse

    Anjoser forekommer i det østlige Atlanterhav fra Skotland til Angola, herunder Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, i Middelhavet og Sortehavet. De lever hovedsageligt i lavt vand i de tempererede breddegrader.

    Fiskeriet

    Fiskeriet med pelagisk trawl og snurpenot har generelt lave bifangstrater og lav påvirkning på havbundmiljøet. Kortlevende arter, som ansjos, stiller store krav til forvaltningen, da forvaltningsforanstaltninger skal tilpasses med kort varsel. Fiskeriet er stærkt afhængig af det sidste års afkom. Mange fiskerier er dog  bæredygtigt forvaltede.