Østers

Biologi

Herhjemme finder vi oftest to østersarter – den runde flade europæiske østers (Ostrea edulis) og den aflange skålformede stillehavsøsters (Crassostrea gigas). Stillehavsøstersen har invaderet danske farvande og fjorde. Stillehavets østers vokser hurtig og danner tætte rev, der konkurrerer muligvis med hjemhørende arter for plads og mad. Østers lever af plankton, som de filtrerer fra vandet.

Udbredelse

Den europæiske østers er vidt udbredt i Europa, og har været en yndet spise i årtusinder. Stillehavsøstersen er blevet spredt fra Asien og verden over, gennem opdræt og ballastvand fra skibe, og blev også indført bevidst i Danmark til blandt andet Limfjorden og Isefjorden, da man ønskede at dyrke den i akvakultur.

Fiskeriet

MSC-certificering er din bedste garanti for at fiskeriet er på et niveau, der er bæredygtigt for bestanden.

Akvakultur

Opdræt foregår for det meste ved ”kulturbanker”, hvor muslinge- eller østersyngel lægges på havbunden og vokser til en størrelse, som kan høstes (ca. 3-6 år). Hængende kultur på liner eller træpæle har meget mindre påvirkning på de omkringliggende økosystemer. Den europæiske forvaltning er effektiv og tager hensyn til alle relevante aspekter i østersopdræt.

*MSC
WWF er i løbende dialog med Marine Stewardship Council (MSC) for at skabe forbedringer inden for centrale områder af MSC’s certificeringssystemer for fisk og skaldyr. På nuværende tidspunkt mener WWF, at der er behov for, at MSC lave en række ændringer i deres standard for fortsat at bevare sit ry som verdens førende standard for certificering af fisk og skaldyr. WWF er i mod visse MSC-certificerede fiskerier, som WWF mener ikke burde have været certificeret som bæredygtige og godt forvaltede. Klik her for at læse hele WWF’s erklæring om behovet for reformer i MSC.