Reje, Hestereje

Biologi

Hesterejer – også kaldet sandhest – er tibenede krebsdyr, der kan blive op til 10 centimeter lange. De forekommer ofte i stort antal på ren sandbund i lavvandede områder langs kysterne. Hesterejer er blandt de vigtigste fødekilder i Vadehavet, hvor de bl.a. ædes af torsk, ål og skrubber. Bestanden og udbredelsen svinger meget fra år til år. Hesterejer er en populær spise i Tyskland, Holland og Belgien, og spises kun i begrænset omfang i Danmark.

Udbredelse

Hesterejer lever i det nordøstlige Atlanterhav, fra det Hvide Hav i det nordlige Rusland til Marokkos kyst. De findes også i Østersøen, Middelhavet og Sortehavet og er almindelige i danske farvande.

Fiskeriet

Fangstmængden – primært fra hollandske, tyske og danske fartøjer – er steget og ligger nu ofte over 30.000 ton om året. Dette skyldes en stadig mere effektiv fangstteknologi. De store udsving kan føre til overudbud og prisfald.

Hesterejefiskeriet medfører stor bifangst, fordi der anvendes små maskestørrelser i nettene. Bifangsten omfatter små rejer, ungfisk som rødspætter og søtunger samt bunddyr som krabber og søstjerner. Også sjældne og truede arter rammes. Fiskeriet kobles til forsvindingen af arter som små hajer og rokker i Vadehavet.

Fiskerimetoden med bundtrawl skader havbunden betydeligt. Der er klare tegn på, at Sabellaria-revene – tidligere udbredte biogene rev i Vadehavet – er forsvundet som følge af fiskeriet.

Forvaltning

En stor del af hesterejefiskeriet foregår i beskyttede områder. Ud over dette – og i modsætning til mange andre fiskerier – er fiskeriet ikke omfattet af EU-kvoter. Især i de beskyttede områder er der behov for bedre forvaltning, særligt hvad angår beskyttelse af havbunden og reduktion af bifangst.

Siden 2017 har størstedelen af fiskeriet været MSC-certificeret, men uden at det har ført til en reelt bæredygtig praksis. WWF kritiserer, at MSC-standarderne i ringe grad tager højde for kravene og målene i beskyttede områder og derfor er utilstrækkelige. Alligevel anerkendes de bestræbelser, der findes i dele af branchen på at gøre fiskeriet mere bæredygtigt.

WWF vurderer fiskeriet som “gul” – men tættere på “rød” end “grøn”.