Reje, Hestereje

Biologi

Hesterejer, der også kaldes sandhest, er et tibenet krebsdyr, som bliver op til 10 centimeter lang. Hesterejen ses ofte i meget stort tal på ren sandbund på lavt vand langs kysterne. De er blandt de vigtigste fødekilder i Vadehavet og i sydlige del af Nordsøen. Den spises bl.a. af torsk, ål og skrubber. Bestandsstørrelse og regional distribution varierer meget mellem år. Hesterejer er enyndet spise i Tyskland, Holland og Belgien, men spises ikke særligt meget i Danmark.

Udbredelse

De lever i det nordøstlige Atlanterhav. Udbredelsen strækker sig fra det Hvide Hav i nord Rusland til Marokkos kyst. Den findes i Østersøen, såvel som i Middelhavet og Sortehavet. Hesterejer er almindelige i Danmark.

Fiskeriet

Rejerfiskeriet har meget bifangst på grund af de små maskestørrelser, der bruges. Bifangsten består af rejer under mindstemål , ungfisk som rødspætte og søtunge, små fiskarter og bundlevende hvirvelløse dyr som søstjerner og andre krabber. Man medvirker også til forsvinden af langsomtvoksende og langlevende fisk som små hajer eller rokker i Vadehavet med dette fiskeri.
Bundtrawlerne kan ødelægge havbunden og der er tegn på at de sandkoralrev, der engang eksisterede i Vadehavet er forsvundet på grund af rejefiskeriet. Forvaltningen har klart behov for at blive forbedret.

*MSC
WWF er i løbende dialog med Marine Stewardship Council (MSC) for at skabe forbedringer inden for centrale områder af MSC’s certificeringssystemer for fisk og skaldyr. På nuværende tidspunkt mener WWF, at der er behov for, at MSC lave en række ændringer i deres standard for fortsat at bevare sit ry som verdens førende standard for certificering af fisk og skaldyr. WWF er i mod visse MSC-certificerede fiskerier, som WWF mener ikke burde have været certificeret som bæredygtige og godt forvaltede. Klik her for at læse hele WWF’s erklæring om behovet for reformer i MSC.