Sild

Clupea harengus

    • Østersø FAO 27 III: Rigabugt (ICES 28.1)
      Pelagisk trawl, snurpenot, garn
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Rockall og kyst vest af Skotland (VI)
      Pelagisk trawl
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: ICES I; ICES II; ICES IVa; ICES V; ICES XIVa
      Vildfanget
    • Nordvestlige Atlanterhav FAO 21: Canada (NATO 4T, NAFO 3K; NAFO 3L)
      Snurpenot
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Kattegat og Skagerrak (IIIa), Østersø (ICES 22-31)
      Vildfanget
    • Nordvestlige Atlanterhav FAO 21: Canada, Saint Lawrence-bugten (NATO 4R)
      Snurpenot

    Biologi

    Der findes flere sildbestande i Nordatlanten med forskellige vandringsmønstre, gydeadfærd og vækstrater. Sild lever i store stimer på ned til 360 m dybde. Den slanke fisk kan nå en længde på over 45 centimeter og være op til 25 år gammel. Om natten stiger silden op mod overfladen for at spise plankton. Sild er bytte for mange marine dyr. Således er de af stor betydning for havets fødenet. September til december er den bedste tid at fange sild langs de danske kyster, hvor de optræder i millionvis.

    Udbredelse

    Sild lever i Nordatlanten, primært i Barentshavet, Nordsøen, Østersøen og ned til Biscayen.

    Fiskeriet

    Fiskeriet efter sild har lav grad af bifangster og fiskeriet på de fleste bestande er bæredygtigt. Dog er bestandsstørrelsen af sild i den vestlige Østersø kritisk, hvorfor forskere anbefaler at stoppe fiskeriet indtil bestanden er i bedring.
    Denne art fiskes også af danske kystfiskere og fanges med passive eller semi-passive, selektive fiskeredskaber, som har en lav påvirkning af havbunden og er meget selektiv. Ligeledes driver kystfiskere oftest dagsfiskeri, hvilket betyder lokalt fanget og friskere fisk.