Taskekrabbe
Cancer pagurus
- Nordøstlige Atlanterhav (FAO 27) (ICES 3a): SverigeTejner
- Nordøstlige Atlanterhav (FAO 27): Storbritanien, Scotland, Frankrig, Norge (ICES 4b, ICES 4a; ICES 4b; ICES 6a, ICES 2; ICES 3a; ICES 4a, ICES 7d; ICES 7e; ICES 8a; ICES 8b)Tejner
- Middelhavet (FAO 37)Tejner
- Nordøstlige Atlanterhav (FAO 27) (ICES 7e): Storbritannien: Vestlig engelske kanalTejner
- Nordøstlige Atlanterhav (FAO 27): (ICES 6a; ICES 7b; ICES 7j; ICES 7f; ICES 7g)Tejner
Biologi
I Danmark spises normalt kun de to store kødfulde kløer fra hankrabberne – i modsætning til i resten af Skandinavien og Europa, hvor man spiser hele kroppen fra hun og hankrabberne.
Taskekrabben er en stor krabbe med en vægt på op til 3 kg og en størrelse på 30 cm. Krabberne i Nordsøen er noget mindre og bliver typisk ca. 1 kg. De lever på stenet eller gruset havbund, og er nataktive rovdyr, der jager muslinger og andre krebsdyr.
Udbredelse
Taskekrabbe lever langs de nordøstatlantiske kyster fra Norge til Portugal.
Fiskeriet
Der er usikkerhed om bestandene i det nordøstlige Atlanterhav, men landingerne har været stabile i mange år, hvilket tyder på, at der ikke foregår overfiskeri. Den fanges med tejner eller som bifangst i almindeligt fiskeri. Bundtrawlfiskeri kan medføre betydelig skade på sårbare levesteder, og der forekommer bifangster af truede arter (fx hajer og rokker).
Denne art fiskes af danske kystfiskere og fanges med passive fiskeredskaber, som har en lav påvirkning af havbunden og er meget selektiv. Ligeledes driver kystfiskere oftest dagsfiskeri, hvilket betyder friskere fisk.