Hornfisk

Belone belone

    • Østlige Atlanterhav og danske farvande
      Garn

    Biologi

    Hornfiskens navn på latin, Belone, betyder nål og hentyder til den langstrakte krop og spidse kæber. Hornfisken er en populær fisk i foråret, hvor den findes på lavt vand for at gyde.
    Hornfisken er en slank og aflang rovfisk med spidse næblignende kæber, som den bruger til at fange små fisk og krebsdyr. De holder til på åbent hav i store stimer tæt ved overfladen, men foretager vandringer ind på lavere vand, både for at gyde og for at søge føde. Hornfisken bliver omkring 70 cm, og vejer op til 1 kg.

    Udbredelse

    Hornfisk lever i det østlige Atlanterhav, men trækker ind i de indre danske farvande fra april-maj.

    Fiskeriet

    Bestandstørrelsen kendes ikke med sikkerhed, og der er behov for at udvikle en forvaltningsplan. De seneste landinger fra fiskerne indikerer dog, at bestanden har det godt. Spørg din fiskehandler, hvor de køber deres hornfisk fra. Denne art fiskes af danske kystfiskere og fanges med passive fiskeredskaber, som har en lav påvirkning af havbunden og er meget selektiv. Ligeledes driver kystfiskere oftest dagsfiskeri, hvilket betyder mindre brændstofforbrug og friskere fisk.