Ål

Biologi

Røget ål er en traditionel spise til påske, men på grund af ålebestandens alarmerende tilstand kan der gå mange år før, man igen kan spise ål ved højtiderne uden dårlig samvittighed.

Ålen er en slangelignende fisk, der tidligere har været vidt udbredt i Europa, fra Norge i nord til Egypten i syd, men ålen er nu på kanten til at forsvinde. Ål bliver typisk 80-100 cm lange og kan blive mere end 100 år gamle i fangenskab. Ålens liv begynder som larve i Sargassohavet, ål-larverne driv tilbage til Europa med Golfstrømmen inden for tre år, hvor den unge ål, kendt som glasål, svømmer fra Europas kyster. Som voksen (gulål) lever de i brak- og ferskvand, indtil den som blankål vender tilbage til Sargassohavet på den anden side af Atlanterhavet for at gyde. Det voksne dyr dør efter gydning.

Udbredelse

Voksne ål (gulål og blankål) findes i hele Europa og Nordeuropa, i Nordafrika, Middelhavet og Sortehavet.

Fiskeriet

Ålebestanden er i en alarmerende tilstand. Alle stadierne af ål (glasål, gulål og blankål) er på et historisk lavt niveau, og ålen er særdeles følsom over for fiskeri, forurening og forstyrrelser af dens levesteder – fx opstemninger af vandløb hvor ålen vandrer. Ålen er opført som kritisk truet på IUCN’s rødliste (Den Internationale Organisation for Naturbevarelse).

Akvakultur

Opdræt af ålen er afhængig af fangsten af unge glasål, fordi ålen ikke kan reproducere i fangeskab. Ål er kødædende med et højt energiforbrug, hvorfor produktionen af et kilo ål kræver mere end 5 kg vildt fisk. Som følge heraf er de vilde fiskebestande yderligere belastet. På grund af den alarmerende bestandssituation frarådes der fangst af glasål til kommerciel akvakulturproduktion.