Ceviche af mørksej

med skovsyre og fennikelknold

Af Claus Meyer

 

icon_person 4 personer     icon_person 40 minutter

Sådan gør du

Skær fisken i tern à cirka 1x1 cm, og vend ternene med cirka ½ tsk. salt.

Bland honning og olivenolie med limesaften, og hæld blandingen over fisken. Snit chili, forårsløg og fennikelknold i tynde skiver. Vend det sammen med fisken og krydr med lidt salt.

Anret fisk og det grønne sammen med plukket havesyre og grønne urter. Server med friskbagt brød.

Tip: Rund chilistyrken af ved at servere en let cremefraiche-sauce til cevichen.

Ingredienser

300-350 g mørksejsfilet uden ben og bug
Saften af 3 usprøjtede limefrugter
Fintsnittet skal af en usprøjtet limefrugt
1 chili
½ tsk. honning
3 spsk. olivenolie
2 forårsløg
½ fennikelknold
½ potte havesyre
1 håndfuld grønne urter som kørvel, bronzefennikel eller koriander
Salt og peber

Claus Meyer er gastronomisk iværksætter og har været en del af den danske madscene i mere end 30 år. Gennem rådgivning, formidling og entreprenørskab arbejder Claus Meyer for at fremme mulighederne og højne kvaliteterne i den danske madkultur med fokus på velsmag, sæson og lokale råvarer.

Mørksejen

Bliv klogere på mørksejen og andre fisk, som ender på din tallerken.

Pin It on Pinterest

Share This