Metode

WWF Verdensnaturfondens fiskeguide er målrettet det danske marked og de danske forbrugere og omfatter en lang række af danske og importerede fisk fra flere steder i verden. De fisk og skaldyr, der sælges på det danske marked, kommer fra hele verden.

I de tilfælde, hvor salget af en bestemt art kan stamme fra flere bestande og fiskerier, har WWF valgt at fokusere på de bestande og fiskerier, der udgør de fisk og skaldyr, som danskerne typisk møder i supermarkedets køledisk eller hos fiskehandleren.

BÆRDYGTIGHEDSVURDERING BYGGET PÅ TRAFIKLYS MED RØD, GUL OG GRØN
Fiskeguiden er bygget op om det klassiske trafiklys med rød, gul og grøn ud fra en samlet bæredygtighedsvurdering, der bygger på, hvordan de enkelte vilde fiske- og skaldyrbestande, fanget i et bestemt område, har det samt, hvor og hvordan det fiskeri påvirker økosystemet, og om fiskeriet er forvaltet tilstrækkeligt. For opdrættet fisk og skaldyr, så kigger man ligeledes på miljømæssige effekter af opdrætssystemet og placering af dette samt på foder og forvaltningspraksis.

Grøn betyder “anbefalet”, gul “andet valg” og rødt står for “undgå”.

CERTIFICERET FISK VISES I BLÅ
Fiskeguiden indikerer, hvilke arter der er tilgængelige på markedet med certificeringer, som WWF generelt bakker op om, i en blå kategori. På det danske marked er det for vildfanget fisk MSC-certificering og certificering for naturskånsom fanget-fisk. For akvakultur er det økologi-certificering og ASC-certificering. Dette skal hjælpe forbrugeren til at få et bedre overblik over tilgængelige arter med miljøcertificeringer.

BÆRDYGTIGHED
Der er mange opfattelser af, hvordan bæredygtigt fiskeri og ansvarligt opdræt (akvakultur) skal defineres. Når man omtaler et produkt som bæredygtigt, er det nødvendigt at definere på hvilken måde, det er bæredygtigt. Et fiskeri eller et fiskeprodukt kan for eksempel være miljømæssigt bæredygtigt ift. fiskeritryk, miljøpåvirkninger på havbunden eller på hele det lokale økosystem og ift. CO2-aftryk, men er dermed ikke nødvendigvis økonomisk eller socialt bæredygtigt. Når WWF skal vurdere bæredygtigheden af et bestemt fiskeri eller akvakulturproduktion, så ligger hovedvægten på den miljømæssige søjle.

Den definition af bæredygtighed og ansvarlighed, der ligger til grund for WWF’s fiskeguide, inddrager både den enkelte fiskebestands biologi, miljøets påvirkning af fiskeriet eller akvaproduktionen samt forvaltningen af fiskeriet eller produktionen, dvs. at de gældende love, forpligtelser og andre forvaltningsaspekter overholdes.

DATABASEN
WWF har udviklet en fælles europæisk database med samtlige vurderinger, der anvendes i de forskellige nationale fiskeguides af WWF-kontorerne i Europa – en database som WWF Danmark også benytter. Når fiskeri- og akvakultureksperter gennemfører bæredygtighedsvurderinger af de enkelte fiskerier og akvakulturproduktioner, sker det ud fra en systematisk tilgang og med anvendelse af de seneste tilgængelige videnskabelige data fra de internationale Regionale Fiskeriorganisationer – såsom Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT). I det omfang WWF har adgang til andre pålidelige datakilder, vil de også blive inddraget i den endelige vurdering. Vurderingen af størstedelen af fiskebestandene og akvakulturproduktioner bliver opdateret årligt eller hvert andet år, men i databasen findes der også grupper, der bliver opdateret med større mellemrum. Dette skyldes ofte, at sådanne bestande og produktioner er for små og globalt set er af mindre betydning.

EVALUERINGSMETODEN FOR VILDTFANGET FISK
Metoden, som bliver anvendt til WWF’s fiskerivurderinger, blev udviklet i 2009 af WWF i samarbejde med Dutch North Sea Foundation (NSF) og British Marine Conservation Society (MCS). Fordelen ved en fælles tilgang er den globale anvendelighed, der giver konsistente forbrugeranbefalinger inden for fiskeri. For at sikre at metoden er opdateret og global anvendelig, blev den opdateret i 2011/2012, hvor forskere inden for fiskeri, North Sea Foundation og WWF-fiskerieksperter fra Afrika, Asien, Europa og USA grundigt Gennemarbejdede metoden.

Den fælles evalueringsmetode for vildtfanget fisk er opdelt i tre kategorier:

1. Status for “målart/bestanden” (for den art, der er underlagt vurderingen af fisk og skaldyr)

2. Miljøpåvirkning af fiskeriet

3. Forvaltning af fiskeriet

Inden for hver kategori tildeles point baseret på besvarelser af relevante punkter, der opsummeres for at give en samlet vurderingsscore. Nedslagspunkterne inden for de tre ovenstående kategorier samt den relaterede trafiklysscoring hjælper med at identificere de særlige styrker og svagheder ved et givet fiskeri. Med andre ord tegner evalueringen et billede af, om fiskeriet styrker og svagheder er vedrørende bestandens tilstand, de økologiske påvirkninger eller i selve forvaltningen – der kan nemlig være udfordringer inden for mere end et område.

EVALUERINGSKRITERIER

Biologi og miljøpåvirkninger:

• Er arten på IUCN eller CITES lister over truede dyrearter?

• Arter der vurderes af ICES: Er bestanden over eller under forsigtighedsniveauet?

• Arter der ikke vurderes af ICES: Er der nok information til at vurdere bestandens status?

• Er arten særligt sårbar over for fiskeri?

• Har arten en livscyklus, der gør den særligt sårbar over for fiskeri?

• Har fiskeriet økologiske påvirkninger?

• Bliver de fangede fisk blandet på en uønsket måde, når de landes?

• Medfører fiskeriet udsmid?

• Er fiskerimetoden skadelig for levesteder på havbunden?

• Medfører fiskeriet indirekte ændringer i økosystemet?

Forvaltning:

• Hvordan er fiskeriet forvaltet?

• Har forvaltningen målsætninger for udvalgte problemstillinger som fx bestand, bifangst, ulovligt fiskeri, økosystem påvirkninger, genopretningsplaner m.m.?

• Benytter forvaltningen en langsigtet tilgang?

• Er fiskeriet under tredjepartscertificering, mærkning eller lign.?

• Bidrager fiskeriet til lokalsamfundet enten socialt eller økonomisk?

EVALUERINGSMETODEN FOR OPDRÆTTET FISK

Metoden til WWF’s akvakulturvurderinger blev udviklet af WWF i samarbejde med the Good Fish Foundation.

FISKEGUIDENS KRITERIER FOR FISKEOPDRÆT

Opdrætssystem og placering:

• Kræver opdrætssystemet et højt energiinput?

• Fører opdrætssystemet og praksis til et overforbrug af ferskvand?

• Kræver opdrætssystemet og placeringen, at der foretages ændringer af hav- eller landmiljøet?

• Har opdrætssystemet og praksis negative konsekvenser for sundheden af vilde arter?

Foder:

• Er den opdrættede art afhængig af foder?

• Indeholder foderet ingredienser eller biprodukter af opdrættet eller vildtfanget fisk?

• Er det marine indhold i foderet bæredygtigt fanget eller produceret?

• Indeholder foderet stoffer, der har indvirkning på normal adfærd eller helbred hos arten?

Miljømæssige effekter:

• Er der miljøskadelige udledninger fra opdrætssystemet?

• Er opdrætssystemet afhængig af vildtfangede fisk fra bestande, der er overfiskede, jf. vurderingen af vildtfangede bestande?

• Er der potentielle problemer med overførsel af sygdomme til vilde bestande eller miljøet?

• Er der risiko for at fiskene undslipper fra produktionen. Hvis ja, vil det medføre negative konsekvenser for miljøet?

• Har opdrætssystemet og praksis generelt negative konsekvenser for det lokale dyreliv?

Forvaltning:

• Er akvakultursektoren og opdrætssystemet underlagt strategisk planlægning og miljøkonsekvensanalyser?

• Er produktionen underlagt certificeringsordninger eller mærkning?

Du kan læse mere de metoder og den anvendte spørgeramme på WWF’s internationale side.

NB: Følgende elementer er ikke medregnet i vurderinger af de enkelte arter:

• Sundhed: evalueringerne forholder sig ikke til de forskellige sundhedsaspekter i forbindelse med forbrug af fisk. For information om fisk og sundhed henviser vi til Sundhedsstyrelsen.

• Klima: Der medregnes ikke CO2-udslip fra fiskefartøjer som et element i anbefalingen af de forskellige arter (Men du kan blive klogere på udledning af CO2 i forbindelse med fiskeri via dette spil fra WWF).