Sperling

Biologi

Sperlingen er en forholdsvis slank og sammentrykket fisk, der kan nå 35 cm, men er mere almindelige at finde omkring 19 cm, og de kan blive fire til fem år gamle. Hovedet udgør knap en fjerdedel af totallængden. Den foretrækker dybder mellem 100-200 meter, men lever på alt mellem 50-300 meter. De bevæger sig ud af Skagerrak for at gyde i nærheden af Shetlandsøerne og Norge. Den spiser hovedsagelig krebsdyr i plankton, men også småfisk og forskellige æg og larver. Blandt erhvervsfiskerene kaldes arten ofte calypso.

Udbredelse

Sperlingen er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav og det tilstødende arktiske område. I Nordsøen er sperlingen især almindelig i den nordlige del ned til ”Fladen Grund”. I Danmark er dens udbredelse koncentreret omkring den nordlige del af Nordsøen, Skagerrak og den nordlige del af Kattegat – typisk på en dybde over 30 meter, men den kan også findes i de indre farvande og selv i havet omkring Bornholm, kan arten findes på dybt vand.

Fiskeriet

Sperlingen fiskes hovedsagelig med henblik på produktion af fiskemel, og der foregår gennem målrettet fiskeri efter sperlinger i Nordsøen og Skagerrak med finmaskede trawlredskaber. Det er danske og norske fiskere, som lander de største mængder, men også Skotland, Færøerne og Island har i perioder landet store mængder sperlinger. De voksne fisk, der fiskes i Nordsøen, er hovedsagelig et- og toårige fisk, mens mere end tre år gamle sperlinger er forholdsvis sjældne, selvom man er bekendt med, at de kan blive seks år gamle. Dette fiskeri opfattes bredt som velforvaltet.

Denne art fiskes også af danske kystfiskere og fanges med passive fiskeredskaber, som har en lav påvirkning af havbunden og er meget selektiv. Kystfiskere driver oftest dagsfiskeri, hvilket resulterer i friskere fisk.