Østers

Biologi

Herhjemme finder vi oftest to østersarter – den runde flade europæiske østers (Ostrea edulis) og den aflange skålformede stillehavsøsters (Crassostrea gigas). Stillehavsøstersen har invaderet danske farvande og fjorde. Stillehavets østers vokser hurtig og danner tætte rev, der konkurrerer muligvis med hjemhørende arter for plads og mad. Østers lever af plankton, som de filtrerer fra vandet.

Udbredelse

Den europæiske østers er vidt udbredt i Europa, og har været en yndet spise i årtusinder. Stillehavsøstersen er blevet spredt fra Asien og verden over, gennem opdræt og ballastvand fra skibe, og blev også indført bevidst i Danmark til blandt andet Limfjorden og Isefjorden, da man ønskede at dyrke den i akvakultur.

Fiskeriet

Håndplukning er en meget selektiv fangstmetode og lav indvirkning på bundlevende arter.

Akvakultur

Opdræt foregår for det meste ved ”kulturbanker”, hvor muslinge- eller østersyngel lægges på havbunden og vokser til en størrelse, som kan høstes (ca. 3-6 år). Hængende kultur på liner eller træpæle har meget mindre påvirkning på de omkringliggende økosystemer. Den europæiske forvaltning er effektiv og tager hensyn til alle relevante aspekter i østersopdræt.