Ansjos
Engraulis encrasicolus
- Nordøstlige Atlanterhav (FAO 27): Biscayabugten (VIII)Pelagisk trawl, snurpenot
- Sydøstlige Atlanterhav (FAO 47)Snurpenot
- Middelhavet (FAO 37): Liguriske Hav og det nordlige Tyrrhenske Hav (GSA 9)Snurpenot
- Middelhavet (FAO 37): Nordspanien (GSA 6), Ægæerhavet Grækenland (GSA 22), Sortehavet (GSA 29)Snurpenot
- Middelhavet (FAO 37): Løvebugten (GSA 7), Sortehavet (GSA 29)Pelagisk trawl
- Centrale Østlige Atlanterhav (FAO 34): MorokkoPelagisk trawl, snurpenot
- Middelhavet (FAO 37): Sortehavet (37.4.2)Snurpenot
- Nordøstlige Atlanterhav (FAO 27): Portugisiske kyster (IX)Snurpenot
- Middelhavet (FAO 37): Nordlige Adriaterhav (GSA 17), Sydlige Adriaterhav (GSA 18)Pelagisk trawl, snurpenot
Biologi
Den europæiske ansjos er en lille, sild-lignende fisk, som former store stimer og spiser plankton. Deres kropsform er slank og langstrakt, men de når sjældent en længde på over 16 cm. Ansjoser vokser hurtigt og får meget yngel, hvilket gør dem mindre modtagelige for overfiskeri. Bestandsstørrelsen afhænger stærkt af miljøforholdene og bestandene er derfor udsat for store naturlige udsving.
Udbredelse
Anjoser forekommer i det østlige Atlanterhav fra Skotland til Angola, herunder Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, i Middelhavet og Sortehavet. De lever hovedsageligt i lavt vand i de tempererede breddegrader.
Fiskeriet
Fiskeriet med pelagisk trawl og snurpenot har generelt lave bifangstrater og lav påvirkning på havbundmiljøet. Kortlevende arter, som ansjos, stiller store krav til forvaltningen, da forvaltningsforanstaltninger skal tilpasses med kort varsel. Fiskeriet er stærkt afhængig af det sidste års afkom. Mange fiskerier er dog bæredygtigt forvaltede.