Havbars

Dicentrarchus labrax

    • Europa Indre farvande FAO 05: Spain
      Akvakultur (Dam)
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Nordsø (IVb-c), Irske Hav (VIIa), Engelske Kanal (VIId, e), Bristolkanalen (VIIf), Keltiske Hav (VIIg, h)
      Krog og håndline
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Biscayabugten (VIII)
      Bundgarn
    • Middelhavet FAO 37 og Frankrig
      Akvakultur
    • Nordøstlige Atlanterhav FAO 27: Nordsø (IVb-c), Irske Hav (VIIa), Engelske Kanal (VIId, e), Bristolkanalen (VIIf), Keltiske Hav (VIIg, h)
      Bundtrawl, skotske snurrevod. Garn

    Biologi

    Havbars er en af de mest værdsatte fiskearter i det vestlige Atlanterhav og Middelhavet, men er mindre almindelig på vores breddegrader.
    Vildtlevende havbars foretrækker lavvandede områder og flodmundinger, men findes også på dybere vand ned til 100 m. De voksne fisk bliver i gennemsnit 50 cm, men kan i enkelte tilfælde blive 100 cm. Ungerne lever i stimer, men i takt med, at de bliver ældre bliver de mere solitære. Havbars er rovdyr og jager om natten forskellige bløddyr, krebsdyr og fisk.

    Udbredelse

    Havbarsen findes i Atlanterhavet fra Norge til Vestafrika, i Middelhavet samt Sortehavet.

    Fiskeriet

    Medmindre det er et selektivt fiskeri med krog eller håndline, er der høje bifangster. Havbarsfiskeri er reguleret i EU gennem mindstemål for landinger, regulering af maskestørrelser og fiskerilukninger i gydeperioden. Der er ingen fiskekvoter for arten og fiskeriforvaltningen er kun delvis effektiv.

    Arten fiskes også af danske kystfiskere og fanges med passive fiskeredskaber, som har en lav påvirkning på havbunden, er meget selektiv og forbruger mindre brændstof. Kystfiskere driver oftest dagsfiskeri, hvilket resulterer i friskere fisk.

    Akvakultur

    Havbars er af det vigtigste havbrugsopræt i Middelhavet. De opdrættes i åbne netbure, som kan forstyrre miljøet gennem forurening, sygdomsspredning og undslupne fisk, som konkurrerer med lokale naturligt forekommende arter. Landbaserede dambrug giver en kontrolleret vækst af fisk med mere begrænset udledning af spildevand i forhold til åbne netbure, men er dog stadig afhængige af foder baseret på vildtfanget fisk.
    I økologisk akvakultur anvendes biprodukter fra fiskeindustrien til foder, således at de vilde fiskebestande ikke belastes yderligere. Der er foranstaltninger til beskyttelse af farvandet og den omgivende natur. Kemikalier og medicin anvendes kun, når det er nødvendigt. Overholdelse af miljøbeskyttelseskrav bliver strengt kontrolleret. Siden 2018 findes der nu også ASC-standard for ansvarlig opdræt af havbars.

    GAP