Reje, Hestereje

Biologi

Hesterejer, der også kaldes sandhest, er et tibenet krebsdyr, som bliver op til 10 centimeter lang. Hesterejen ses ofte i meget stort tal på ren sandbund på lavt vand langs kysterne. De er blandt de vigtigste fødekilder i Vadehavet og i sydlige del af Nordsøen. Den spises bl.a. af torsk, ål og skrubber. Forekomsten og udbredelsen varierer me lokalt varierer meget fra år til år. Hesterejer er en yndet spise i Tyskland, Holland og Belgien, men spises ikke særligt meget i Danmark.

Udbredelse

De lever i det nordøstlige Atlanterhav. Udbredelsen strækker sig fra det Hvide Hav i nord Rusland til Marokkos kyst. Den findes i Østersøen, såvel som i Middelhavet og Sortehavet. Hesterejer er almindelige i Danmark.

Fiskeriet

Rejefiskeriet har meget bifangst på grund af de små maskestørrelser, der bruges. Bifangsten består af rejer under mindstemål, ungfisk som rødspætte og søtunge, små fiskearter og bundlevende hvirvelløse dyr som søstjerner og andre krabber. Fiskeriet bidrager til at antallet af langsomtvoksende og langlevende fisk som hajer eller rokker er faldende i Vadehavet.
Bundtrawlerne påvirker havbunden negativ og der er tegn på at de sandkoralrev, der engang eksisterede i Vadehavet er forsvundet på grund af rejefiskeriet. Forvaltningen har klart behov for at blive forbedret.