
Taskekrabbe
Cancer pagurus
- Nordøstlige Atlanterhav (FAO 27): Norskehavet, Spitzbergen, og Bjørneøen (II), Skagerrak og Kattegat (IIIa), Nordlige og centrale Nordsøen (IVa-b), Østlige Engelske Kanal (VIId), Biscayabugten (VIIIa; VIIIb)Tejner
- Nordøstlige Atlanterhav (FAO 27): Vest for Skotland (VIa), Vest for Irland (VIIb), Vestlige Engelske Kanal (VIIe), Bristolkanalen (VIIf), Nordlige Keltiske hav (VIIg) Sydvest for Irland (VIIj)Tejner
Biologi
I Danmark spises normalt kun de to store kødfulde kløer fra hankrabberne – i modsætning til i resten af Skandinavien og Europa, hvor man spiser hele kroppen fra hun og hankrabberne.
Taskekrabben er en stor krabbe med en vægt på op til 3 kg og en størrelse på 30 cm. Krabberne i Nordsøen er noget mindre og bliver typisk ca. 1 kg. De lever på stenet eller gruset havbund, og er nataktive rovdyr, der jager muslinger og andre krebsdyr.
Udbredelse
Taskekrabbe lever langs de nordøstatlantiske kyster fra Norge til Portugal.
Fiskeriet
Der er usikkerhed om bestandene i det nordøstlige Atlanterhav, men landingerne har været stabile i mange år, hvilket tyder på, at der ikke foregår overfiskeri. Den fanges med tejner eller som bifangst i almindeligt fiskeri.
Denne art fiskes af danske kystfiskere og fanges med passive fiskeredskaber, som har en lav påvirkning af havbunden og er meget selektiv. Ligeledes driver kystfiskere oftest dagsfiskeri, hvilket betyder friskere fisk.