Stenbider
Cyclopterus lumpus
Cyclopterus lumpus
Stenbider-hunnen kaldes også en kvabso. Stenbideren vandrer langt for at komme til de dybere vandlag, hvor den opholder sig om vinteren. Tilsvarende rejser den til lavere og varmere vand om sommeren.
Stenbideren lever ned til 900 meters dybde og foretrækker stenet bund, men gemmer sig undertiden også mellem tangplanter på lavere vand. Hunnerne bliver sjældent mere end 50 cm, hvilket dog er større end hannerne, som maksimalt bliver 30-40 cm.
Stenbideren lever i hele Nordatlanten fra Nordamerika, Grønland, Island, Barentshavet og ned til Portugals kyster.
Garn
Bundtrawl
MSC-certificeringen garanterer, at der ikke sker overfiskeri og at der kontinuerligt skal foretages forbedringer for at beskytte bestanden og begrænse miljøpåvirkninger fra fiskeriet.
Stenbider fanges for sin rogn (undtagen i Island, hvor kødet også spises). Traditionelt er hannerne blevet smidt ud, men blandt danske garnfiskere er der nu flere som også sælger hannerne. Fiskeriet med bundtrawl kan medføre destruktiv påvirkning af havbunden. Der kan forekomme bifangst af truede arter som fx havpattedyr, bundlevende hajer og rokker. Størrelsen af stenbiderbestandene i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er ukendt.