Fangstmetoder

Hvordan fungerer trawl? Hvorfor forekommer bifangst? Og hvor lang er en langline egentlig? Her kan du læse om de mest almindelige fangstmetoder.


Garn- eller netfiskeri

Disse redskaber anvendes til at fange mange forskellige arter. Maskestørrelsen afgør hvilke arter der fanges, og om der undgås at fange for små og unge, eller for store fisk.

Trods denne metodes selektivitet, kan den være årsag til uønsket bifangst af eksempelvis sæler, delfiner og havfugle, der vikler sig ind i nettet og drukner.

Et andet problem er det såkaldte “spøgelsesfiskeri”. Det dækker over de forladte net der driver rundt i havet, og fortsætter med at fange fisk over lang tid, og da nettene er lavet af syntetisk materiale nedbrydes de ikke.


SnorpvadRingnot

Snurpenot

Not er et af de største redskaber indenfor garnfiskeri. Et snurpenot er et stort net, der lægges ud omkring en stime af fisk, hvorefter underkanten snøres sammen. Mere end 1000 ton fisk kan fanges i en indhaling, og bruges i fiskeriet efter tun, sild og makrel.

I nogle notfiskerier, bla. efter tun, anvendes et såkaldt “Fish Aggregating Device” (FAD). FAD er en foranstaltning der skal tiltrække fisk, hvorefter notet lægges ud omkring. Brugen af FAD i forbindelse med notfiskeri kan give en høj bifangst af andre fisk, både større og mindre, samt skildpadder, hajer og havpattedyr. Anvendes FAD derimod i forbindelse med line fiskeri kan det være en fornuftig og ansvarlig fiskeriform.


Drivgarn_till-vänster

Drivgarn og sættegarn

Drivgarn er et net der sættes på åbent hav, hvor de flere kilometerlange net driver med strømmen. Nettene holdes oppe af flod, så de virker som en netvæg der fanger forbipasserende fisk, og maskestørrelsen varierer alt efter hvilke arter man ønsker at fange.

Drivnet anvendes i fiskeri efter sild, laks og makrelfisk, men der er ofte store mængder af bifangst, bla. af havfugle, småhvaler, skildpadder og hajer.

Sættegarn fungerer som drivnet, men anbringes vha. ankre på havbunden, og anvendes i fiskeriet efter fladfisk og torsk.


Snurrevad

Snurrevod

Snurrevod består af en tragtformet netpose sættes ud ved hjælp af mange meter reb og en ankerbøje, og hales efterfølgende ind mens fartøjet ligger stille. Snurrevod bruges i fiskeriet efter fladfisk, som rødspætte og ising, og er en forholdsvis naturskånsom fangstmetode.


Bottengarn

Bundgarn

Bundgarn er et passivt fiskeredskab, hvor nettet er faststående på bunden vha. pæle og lodder. Et langt net (raden) leder fisken ind ad en tragtformet indgang til det første rum (kalven), og videre ind i det næste (hovedet) hvor fiskene samles. Bundgarn sættes på lavt vand tæt ved kyst, og anvendes bla. i fiskeriet efter hornfisk, rødspætte, pighvar, havkat og torsk.


Ruse og tejne

Ruser er netposer, der holdes udspilet af metalringe, tit med et eller flere rum (kalve), der fører ind til det inderste rum. Ruser bruges oftest på lavt vand, til at fange bla. ål og rejer.

Tejner er netkasser med en tragtformet indgang, der sænkes ned på havbunden. De forsynes ofte med lokkemad, og anvendes i fiskeriet efter jomfruhummer, hummer, krabber og blæksprutter. Ruser og tejner har en relativt lav påvirkning af havbunden og lille bifangst.


Krogfiskeri

Krogfiskeri udgøres af en line med en eller flere kroge, og lægges oftest ud steder hvor det ikke er muligt at bruge trawl. Det er ikke muligt at kontrollere hvilke arter der bider på krogen.


Krokfiske

Langline

Linefiskeri udføres med langliner der kan være op til flere kilometerlange, med hundredevis af kroge på sideliner, som sættes med 1-3 m mellemrum, evt. med agn (madding). Langliner kan sættes ved bunden tæt på kysten, som fx. i det Vestgrønlandske fiskeri efter hellefisk. Men de bruges også i åbnet hav, flydende i de frie vandmasser, fx. i tunfiskeriet. I mange fiskerier er der ikke begrænsninger på hvor længe linerne må ligge i vandet, og der kan komme høj bifangst af fx. hajer og skildpadder. Men fiskeriet med langline kan være naturskånsomt, særligt ved brug af særlige fiskekroge kaldet c-kroge, der minimerer bifangst.


Stang og line

Stang og line eller “pole and line” er en almindelig fangstmetode i fiskeriet efter tun. Fiskeri med stang og line har meget lav bifangst, men der bruges ofte store mængder af mindre fisk til madding.


Håndline

Håndlinefiskeri er den simpleste form for krogfiskeri, hvor linen holdes i hånden. Linen er forsynet med en eller flere evt. agnede kroge, og ofte et lod, der bevæges op og ned. Der bruges ofte håndline i fiskeriet efter tun.


Trolling

Trolling, eller dørgning, kan minde om stang og linefiskeri, men her er linen med en enkelt krog eller blink sat på en fastgjort stang, der trækkes gennem vandet mens båden sejler. Hver enkelt båd kan have flere stænger fastgjort på samme tid. Denne metode er naturskånsom, og har begrænset bifangst.


Trawlfiskeri

Trawl er det mest almindelige fiskeredskab i det kommercielle fiskeri, og står for størstedelen af verdens fangst. Et trawl er et tragtformet net, der slæbes efter en eller flere både (trawlere).


flyttrål

Flydetrawl

Flydetrawl, eller pelagisk trawl, er et tragtformet net der trækkes gennem vandet, og bruges når der fiskes i de frie vandmasser. Overdelen af nettet holdes oppe af flod, og tragten holdes åben af store metalskovle, også kaldet trawldøre. Flydetrawl bruges i fiskeriet efter stimefisk der lever midt i vandmasserne, som sild, tobis og rødfisk.


Bottentrål

Bundtrawl

Bundtrawl er et tragtformet slæbenet, der bruges til at fange de arter der lever på, eller tæt ved, havbunden. Nettets brede åbning holdes åben af trawldørene, oversiden holdes oppe med flod, og den nederste side, der trækkes henover havbunden, er forstærket med gummiskiver. Bundtrawlet kan også være sat på en fast metalramme, dette kaldes et bomtrawl. Bundtrawl kan have en negativ indvirkning på følsomme bundlevesteder.


Muslingeskrab

I fiskeriet efter bl.a. kammuslinger, blåmuslinger og østers, bruges slæbende redskaber, også kaldt muslingeskrabere. Disse er er net på store metalrammer, ofte med tænder, der river de muslinger der ligger på havbunden op i nettet. Muslingeskrab har en destruktivt indvirkning på havbunden.